Rise and shine kl. 6.30 - I dag skulle jeg endelig få et af mine største ønsker opfyldt - en solid gang River Rafting, i en flod der efter sigende var på grænsen til at blive lukket, fordi vandet flød ret kraftigt !

Sammen med Darren & Tony mødtes vi med de andre deltagere ved Shearwater's informations center for at blive instrueret om sikkerhed osv. osv., hvorefter vi i bus blev skippet afsted til afgang på selve Zambezi River. Ved ankomst til flodlejet deles der redningsveste, hjelme og pagajer ud, og efter en kort øvelse i den til os tildelte båd (vi skal lære nogen grundlæggende kommandoer, så guiden kan få os til at ro ens) er vi klar til afgang. Jeg har reddet mig en plads helt oppe i forenden af båden, og bliver efter kort seljlads fuldstændigt gennemblødt i de første strømhvirvler - det er for vildt - men "desværre" bliver vi kun kastet ud én gang, hvor vi rammer en veritabel mur af vand som står op foran båden. Rygtet om, at vi var heldige at få en af de mere grusomme flodguider viste sig at holde stik, og da vi ankommer til turens slutpunkt, hvor vi skal have frokost er vi alle totalt mørbankede.

Det lykkedes alligevel efter frokosten at få banket en lille beachvolleykamp op, og sidst på dagen begynder vi en totalt lang opstigning til fods af flodslugtens side, for endelig at finde en bus der kan transportere os tilbage til Vic. Falls.

Da vi er kommet tilbage til Inn'en fanger vi et lift ned i byen bagpå en truck med en flok håndværkere, og sætter kursen direkte mod det curiomarkede vi besøgte dagen før - nu mere scenevante får vi gjort et par gode handler på trommer og træfigurer.

Senere på aftenen mødes vi ved Sherwater's igen, for at genopleve dagens flodtur som er blevet optaget på video - vi kommer alle op at kører på adrenalinrush'et igen. Samtidigt mødes vi med Mads & Jarad igen- Mads tog springet i dag - og er efter 111 m's frit fald nok endnu mere oppe at køre, end os andre.

Aftensmaden spiser vi på et specielt sted, hvor der serveres en stak lokale specialiteter - det var lidt spændende at spise krokodille (smager godt !), larver, struds, vortesvin, antilope og andre mystiske ting.

Trætte efter en begivenhedsrig dag vender vi alle tilbage, for at gå direkte på hovedet i seng !

Op kl. 6.00 i dag for at få tilbagelagt en god distance, samt krydse grænsen til Gwabi Lodge i  Zambia. Turen er godt 500 km, men der var en smule usikkerhed om, hvorvidt grænsekrydsningen ville blive en tidsrøver eller ej !

Kl. 8.00 var vi alle sikkert ovre grænsen, og kunne derefter begynde turen op gennem Zambia - et noget mere fattigt og forfaldent land end Zimbabwe. Det nyeste var nu, at man ret jævnligt blev stoppet af politikontroller på vejen - ikke noget alvorligt, kontrollørerne gad ikke engang komme op i lastbilen, men skulle som regel bare snakke.

Frokosten blev spist på en lille rasteplads, hvor vi lynhurtigt fik samlet en gruppe lokale der stod og gloede på os - dog med den undtagelse, at to musikanter i jakkesæt spillede for os på deres hjemmelavede guitarer - ret fedt !!

Kl. 17 ankom vi til vores nye camp site ved Gwabi Lodge, og efter at have sat lejren op, var der almindelig stemning for en tur i pool'en.

Campingen ligger ved en lille sideflod til selve Zambezi River, og er ufattelig smukt. Luftfugtigheden er dog steget, og klimaet gør, at mosqitoerne for alvor er kommet frem !

Aftensmaden var Braai - en sydafrikansk specialitet fra grill'en - ret lækker - og efter et par runder kortspil var atter en dag gået.

Op kl. 6.00 og vi går med det samme i gang med klargøring til den forestående kanosafari, der strækker sig over de næste 2 dage. Vi skal tilbagelægge omkring 65 km (på to dage !!) i kanoerne, og dagens distance er 30 stk. En udmattende lang tur, hvis det ikke havde været fordi floden flød ret højt og havde god strøm, så vi skulle i princippet bare styre skuden.

Bådende blev pakket med telte, og en smule tøj - det var ikke nødvendigt at medbringe så meget, da vi skulle campere vildt undervejs, og derfor ikke kunne forskønne os selv med hverken bade eller barberinger ! - men som vores guide (Chris) gjorde en del ud af, så var vores ferie nu ovre, og vi skulle for alvor til at rough'e den.

Efter en kort sikkerhedsinstruks satte vi fra land - og begyndte at padle. Det eneste vi alle var lidt opmærksomme på var, at vi ikke skulle komme for tæt på flodheste (som vi ville komme til at se mange af). Flodhesten er et meget territorielt dyr, som meget entusiastisk beskytter sit område. De har helt officielt den lidt kedelige rekord i antallet af årlige menneskedrab - ikke krokodillen som jeg ville have troet.

Den første del af turen gik ret stille og roligt. Først senere på dagen begyndte dyrelivet for alvor at komme frem - masser af fugle, flodheste, firben og nogen krokodiller (som i rigtig Tarzan-filmstil gled ned i vandet).

Middagen blev fortæret på en sandbanke, hvorefter turen gik til den "strand", der var udvalgt til første overnatning.

Det var med en lidt speciel følelse i kroppen, at vi satte dagens camping op - gud hjælpe mig, om der ikke stod en elefant og gloede på os - ca. 100 m. fra vores camping, og der var ingen hegn mellem os og den !!! Instrukserne gik på, at skulle der komme elefanter gennem lejren om natten, så skulle vi bare lade være med, at lyse dem i øjnene med vores lygter - det kunne godt tirrer dem - ellers skulle de nok gå uden om teltene.

Det eneste jeg kan sige om dagens videre forløb er, at man efter aftensmaden kunne konstatere, at stjernehimlem herude om muligt er endnu mere fantastisk end, hvad vi hidtil havde set - der var frit udsyn fra nordstjernen til sydkorset.

Atter tidligt op i dag. Der var stadig 35 km der skulle tilbagelægges på floden, før vi nåede den næste camp site.

Dagens vildtliv var enestående. Vi så en større flok elefanter bade og lege ved flodbredden - og efter at have ligget stille og kigget på dem, måtte Chris noget forbløffet erklærer, at det var en sjældenhed, at elefanterne ikke bare dampede af, når mennesker kom i nærheden af dem - han havde aldrig selv set noget lignende. Det var en meget speciel oplevelse at se de kæmpe dyr tumle rundt (og som sædvanlig havde jeg lyst til at tage en lille elefantunge med til Danmark).

Senere på dagen havde vi en lille uoverensstemmelse med en flodhest, som mente, at nu var vi tæt nok på dens territorium, så den satte efter os, men opgav heldigvis ret hurtigt ! (dog skal man ikke glemme, at dette halvstore dyr faktisk kan skyde ca. 30 km/h - ligesom når et menneske spurter !).

Hen på eftermiddagen ankom vi til vores nye camp site, som kun adskilt af en mindre flod, lå klods op af en national park. Køkkenet blev sat op, og derefter satte vi og på flodbredden og nød udsigten over til en elefanthan, der vandrede rundt og spiste på den anden side af floden. Ret surrealistisk - jeg havde lidt det indtryk, at det var ligesom at sidde og se en naturudsendelse på Discovery på en 4000" TV-skærm.....men det var altså ægte nok !

Udmattede efter en lang dag på floden gik vi alle tidligt i seng ret hurtigt efter mørkets frembrud.

Så fik vi for en gangs skyld lov til at sove længe - vi blev først vækket kl. 7.30, for at pakke og gøre klar til transport med motorbåd tilbage til Gwabi Lodge.

1. punkt var dagsordenen var dog en gå-safari med en lokal bevæbnet guide i den nærliggende national park. Vi blev blandt andet lovet chancen for at se leoparder - det skete ret sjældent, men denne park skulle have en rimelig høj forekomst af dem.

Under turen så vi vandbukke, elefanter og forskelligt småvildt - og tilsidst lykkedes det faktisk at få et glimt af en vaskeægte leopard, der dog hurtigt smuttede ind i buskadset igen. Atter engang var vores stakkels guide rystet - vi måtte efterhånden erklærer os selv, for mere end almindeligt heldige, hvad angik det dyreliv vi fik af se.

Efter denne gåtur kom vi tilbage til lejren, hvor vi afventede afhentningen af den motorbåd som skulle sejle os opstrøms igen.

Omkring kl. 10 ankom han, og vi begyndte turen mageligt henslængt bag i en stor 150 hestes motorbåd. Undervejs gjorde vi stop tæt på flodhesteflokke for at filme dem - vi følte os mere sikre i den store båd end i kanoerne, så det blev til endda nogen billeder ! Vi kom også fordi en lille flok på 3 elefanter der badede / legede nede ved flodbredden, og lå bi et godt stykke tid for at se på dem tumle rundt.

Lidt over frokosttid ankom atter vi til Gwabi Lodge, og efter at have spist tilbragte vi resten af dagen med afslapning ved pool'en.

Aftensmaden blev spist i selskab med et andet Drifter's hold, som skulle afsted på floden den næste morgen, og efter et par godnat-øl blev det igen sengetid !

Op kl. 5.30 (Gysssss !!!), for at få tilbagelagt en større distance i dag.

Omkring kl. 6.30 var vi på vejen, gjorde første stop ved et indkøbscenter i Lusaka (Zambia's hovedstad), hvor vi vekslede til Kwatcha (Zambianske penge), og handlede derefter rigelige mængder med øl, vand, mosquitospray's og diverse fornødenheder ind.

Derefter fortsatte vi mod nordøst gennem hovedstaden ud på sletter, og op i bjerge for at nyde frokosten i et hårnålesving undervejs.

Omkring kl. 16 ankom vi efter en mindre omvej til dagens bestemmelsessted - en primitiv lejr uden el og vand (til en afveksling !). Chris var dog så rar at hænge en tønde op, som kunne fungere som bruser, så vi manglede ingenting.

Eftermiddagen gik med at lave ingenting - det var 35° i skyggen og meget fugtigt, så aktivitetsniveauet gav sig selv. Først hen under aften kokkerede Jarad aftensmaden, og efter at have spist denne i selskab med en flok lokale glo-unger, blev det sengetid da kortspillene var overstået.

Uha uha - I da satte vi igen alle rekorder, og var oppe kl. 5.30 - der skulle tilbagelægges en distance, som egentlig ikke var specielt stor, men vi skulle ud på et af de værste stykker vej, som vi ville komme til at opleve på hele turen. Chris fortalte os, at sidste gang han kørte dette stræk, da tilbagelagde de 120 km gå grusvej på omkring 4½ time (ca. 30 km/h i snit).

Vi ankom til "the road from hell" kl. 12, og spiste frokost før vi satte afsted på en af de værste rysteture jeg nogensinde har deltaget i. Det kan ikke helt beskrives, men lad mig sige det på den måde, at ingen bekymrede sig om at hænge tøj der faldt ned, eller skraldespanden der væltede på plads ! Vi hoppede og dansede inden i kabinen så slemt, at det ikke kunne lade sig gøre at læse i en bog.

Omkring kl. 17 ankom vi til South Luangwa, hvor vi skulle bo de næste to nætter. En ubeskriveligt lækker afsides campsite (som naturligvis havde en bar alligevel). Omgivet af masser af vildt som aber og antiloper, og op til en krokodillefyldt flod slog vi lejr. Denne camp lå ligesom nogen af de tidligere lige ved en natinal park, og de sædvanlige instrukser med ikke at lyse eventuelt forbipasserende dyreliv i hovedet medvores lygter blev gentaget.

Dagen blev rundet af med hygge i baren. Der blev drukket et par godnatøl, og spillet skak og kort i stor stil !