Uge 18.


D. 3/5-1999.

Op kl. 7.00 for efter morgenmaden at tage afsted på dagens 1. safari ud over Serengeti omkring kl. 8. Dagens gamedrive bød ikke på så store oplevelser som dagen før, bortset fra naturen der stadigvæk var enestående. Af vildt, var det småting vi så, men vejret var dejligt, så hyggen var gennemgående, mens vi nød et af de sidste planlagte gamedrive's på hele turen.

Omkring middag var vi tilbage på camp siten, hvor varm mad stod klar til os. Efter spisning pakkede vi lejren sammen, og satte i Jeepen kurs tilbage mod Ngorongoro Krateret til den site, hvor vi spiste frokost dagen før, og personligt glædede jeg mig til turen over sletterne og de store dyreflokke igen.

Turen over sletterne bød på atter et nyt dyr. Det lykkedes for vores guide, at spotte en hanløve (vi havde indtil nu kun set hunløver). Den var nøjagtig lige så inaktiv, som alle de andre løver vi havde set, men alligevel utroligt flot - og meget stor.

Hen på middagen ankom vi til camp'en oppe ved Ngorongoro - og her var det pga. højden rimeligt køligt, så lejren blev hurtigt banket sammen, og et bål stablet på benene. Guiderne havde heldigvis været forudseende nok til, at samen en ordentlig bunke træ op undervejs tilbage.

Da aftensmaden var overstået, krøb alle i soveposerne for at få varmen.

 

Bavianhygge til morgenmaden - Serengeti.

 

Bøffelflok - Serengeti.

 

Elefantflok - Serengeti.

 

Hele holdet - Serengeti.

 

Selskabet keder Mr. Lion - Serengeti.

 

Løvefamili hænger ud - Ngorongoro.

 

De ser nu dejlige ud - Ngorongoro.

 

Gammel elefant - Ngorongoro.

 

Byggeplads ved Heron Court (vores hotel) - Nairobi.

 

Jarad pakker grejet sammen - Nairobi.

D. 4/5-1999.

I dag startede vi atter kl. 7, med at køre et gamedrive ned i selve Ngorongoro Krateret. Her vil jeg godt benytte lejligheden til at advare kommende besøgende i krateret - hvis man har det skidt med følelsen af at køre med et hjul ude over kanten til et krater og 400-500 m's frit fald - så er nedturen til krateret ikke lige sagen..........Aldrig har jeg været ud for noget lignende, og specielt på opturen, da guiden måtte banke en ellers sejlivet firhjulstrukken Land Rover helt ned i klatregear for at komme fremad - men vi overlevede.

Selve krateret var en meget speciel oplevelse. Det er meget nemt at spotte vildtet dernede, da det fortrinsvist er faldt, med meget lidt skov. Desuden er dyrebestanden dernede ret konstant, fordi dyr der først er kommet derned ikke kan komme op igen !!

Dagens primære "opgave" var at finde en afart af næsehorn kaldet Black Rhino - en lidt mindre men mere aggressiv udgave af det normale næsehorn. Dog var den største oplevelse en hel løvefamilie med han- og hunløver og et par unger der hængte ud dernede - næsehornet fandt vi først til sidst, lige før vi skulle tilbage til camp'en.

Frokosten blev spist i en fart, og derefter satte vi kursen tilbage mod Arusha af en elendig vej - som kombineret med, at bilen ikke fik for lidt gas, var en veritabel hoppetur indtil vi nåede hovedvejen.

Efter aftensmaden i Arusha faldt vi i snak med anden flok unge rejsende, som lige var begyndt Deres overlandsafari fra Nairobi (hvor vi skulle til nu !), og det blev noget sent (kl. 2), før vi fik læsset os selv i seng - sidste gang i soveposen.

 

D. 5/5-1999.

Op allerede kl. 6 - Mads og jeg med en lille brandert huserende, da vi ikke havde fået mere end 4 timers søvn. Efter morgenmaden var der afgang mod Nairobi kl. 7.

Vores veje krydsede atter Kilimanjaro, men skodbjerget havde atter engang bestemt sig for, at gemme sig bag en masse skyer, så denne gang fik vi ikke engang en bjergside af se.

Grænsen mellem Tanzania og Kenya gik smertefrit. Vi kørte direkte fra grænsen til lufthavnen i Kenya, hvor vi for sidste gang vekslede til lokal valuta, og fik konfirmeret vores flybilletter til afgang mod Danmark fredag aften.

Nairobi var en ny oplevelse - faktisk som at træde ind i en anden verden. Efter 4 uger i bushen, var det lidt surrealistisk pludseligt at stå i en rigtig storby, med brede gader / gadelygter / strøm og varmt vand - næsten som en europæisk storby. Kenya er tydeligvis et af de mere velhavende lande i den sydlige del af Afrika.

Vi satte snuden direkte mod vores indkvartering, som de sidste to nætter skulle være på hotel. Mads og Jeg delte værelse med Jarad, for at begrænse udgiften til den ekstra overnatning vi skulle have indtil fredag.

Vi fik et lækkert stort rum, og vandet i bruseren var så varmt, at man ligefrem skulle bruge koldt vand for at kunne holde ud at være under det !!!!!

Kl. 18 mødtes vi igen, for sammen at spise et afskedsmåltid med Chris, Pete & Andrew, som ville starte turen tilbage til Johannesburg med "vores" højt værdsatte truck tidligt morgenen efter.

Jarad, Mads & Jeg sluttede aftenen på et til hotellet hørende værtshus, hvor vi spillede pool med en masse flotte afrikanske piger, som til vores store "overraskelse" viste sig at være til salg - hvilket man nok kunne lure på den meget afslørende form for beklædning de næsten bar, samt den måde de kunne bøje sig ind over poolbordet på.......puhhhhh !! Vi holdt stand, og gik i seng omkring midnat.

 

D. 6/5-1999.

Vi sov længe i dag, og kunne på vej ned til morgenmaden med et lille stik i hjertet konstatere, at lastbilen virkelig var kørt.

Vi aftalte med de andre, at mødes kl. 10, for (på trods af advarslerne om ikke at gøre det !! Byen har et meget dårligt ry, vedrørende turister og tyveri), at tage ind til Nairobi og se os omkring.

Byen viste sig dog, at være knap så slem, eller også havde vi efterhånden lært at omgås påtrængende afrikanere, så alle fik gjort små sidste-øjebliks indkøb, og nogen fremkaldte film. Vi stå også den Amerikanske ambassade, der ligesom ambassaden i Dar Es Salam var blevet sprunget i luften - ret afskrækkende, da det er et stort højhus inde i Nairobi C. - rygtet ville, at omkring 200 var blevet dræbt under aktionen, og 2000 kvæstet.

Efter 5-6 timer i byen stødte vi pludseligt på et Air France kontor, og da bl.a. Jarad havde fået lavet sin billet om til dags dato, og Darren & Simone skulle afsted om aftenen, bestemte vi os for, at gøre et forsøg med vores også, da vi egentlig ikke havde lyst til at bruge mere til i Nairobi. Det viste sig mod al forventning ikke at være et problem - og den rare dame lavede vores om til afgang samme aften.

Vi tog derfor tilbage til hotellet, og fik pakket alt vores grej grundigt sammen, hvorefter vi fangede en taxa til lufthavnen for at tage afsked med allesammen - lidt trist - men vi vidste alle, at det ikke var sidste gang vi havde set hinanden, så det blev på gensyn i stedet for farvel !

 

 

Sidst opdateret :

24. maj 2014 TEAM MAXIMUM : 
22:24:56 © JWJ 2001-05