|
Mandag d. 15/7-2002.
Dagen startede behageligt uden vækkeurets kimen. Der var ingen ture på programmet, så vi havde chancen for at tage det hele i rigtigt ferietempo. Omkring kl. 11 forlod vi hotellet, og gik tværs gennem byen, for at
finde det gamle museum for Sarawak og omegn. Fra Sarawak Museum gik vi videre til et museum (som viste sig nok lidt nærmere at være en udstilling) omkring Islam, og muslimer. Dette var knapt så spændende, men alligevel værd at bruge en halv time på. Muslimer er der en del af i Malaysia, men umiddelbart virker det som om, at de alle har et mere afslappet forhold til deres religion, end man så tit hører. Fx. ser man tit muslimske kærestepar der holder hinanden i hånden ! Det er faktisk store sager. Temperaturen udenfor var godt og vel på vej over de 35° igen, hvor min krop begynder at gå stand by. Efter en sandwich til frokost, fandt vi en plads langs flodpromenaden, som lå i skygge. Her plantede vi os for blot at læse, mens middagsheden skulle drive over. Omkring kl. 16 gik det op for os, at det i dag ikke skulle blive
regnvejr om eftermiddagen, hvilket normalt sænker temperaturen til
udholdelig. Derfor forlangte jeg en tur til hotellet for at tage et koldt
bad, og skifte tøj. Et uventet problem opstod senere, da ATM maskinen lige pludseligt ikke ville afleverer nogen penge til os, hvilket til sidst medførte, at vi måtte troppe op ved banken dagen efter, og så håbe på at maskinerne igen var kommet til fornuft, så vi kunne betale for hotellet. Omkring kl. 21 returnerede vi til vores værelse, så lidt science fiction i TV, hvorefter taskerne skulle pakkes om til en 4-dages udflugt, hvor vi ikke havde planlagt at medbringe backpacks. |
Krokodiller - Jong's Crocodille Farm Tøsen kæler med tam Gibbonabe - Jong's Crocodille Farm Kuching set fra floden - Kuching Konfiskerede illegale fiskerbåde - Kuching Beboelse med illegale indvandrere - Kuching
|
Kuchings højhuse set hen over junglen - Kuching Muslimsk tempel - Kuching Vores hytte - Bako NP Stisystemet mellem hytterne - Bako NP Mangroveskov ved lavvande - Bako NP
|
Tirsdag d. 16/7-2002.
Det var dog ganske utroligt, så varmt det an blive VED med at være i dette land. Aldrig i mit liv har jeg svedt så meget, som jeg kommer til at gøre på disse 3 uger i Malaysia. Omkring kl. 815 startede vækkeuret, og vi overstod morgenmaden hurtigt, hvorefter første punkt på dagsordenen var, at vi skulle have fat i nogen kontanter. Det var lidt irriterende, at det ikke lykkedes dagen i forvejen, og vi frygtede lidt at vi skulle til at bruge en halv dag på at få penge, hvis vi skulle vente til bankerne i Danmark åbnede (ca. 6 timer senere). Til vores store lettelse, spyttede maskinerne sedler ud til den helt store guldmedalje, da vi atter kom ned til ATM-maskinen. Turen gik direkte tilbage til hotellet, hvor vi checkede ud, efterlod
de store tasker, og drog afsted med de 2 små på ryggen. Bådturen varede ca. 25 minutter, hvilket betød, at vi var ved
indkvarteringen omkring kl. 1330. Her fik vi tildelt nøglerne
til rum nr. 1 i chalet (malaysiske bungalow) nr. 5. Et virkeligt dejligt
ca. 15 m² stort rum, med 3 senge. Efter indkvartering, og udpakning satte vi os på den store veranda ude
foran, og forsøgte at lave så lidt som muligt, mens sveden haglede af os.
Temperaturen var et godt stykke over 35°, og der var ikke en vind der
bevægede sig. Det blev en 2-timers tur, der i starten vækkede ubehagelige minder fra
bjergbestigningen på Mt. Kinabalu, hvilket ikke umiddelbart var det benene
brød sig mest om. Det blev dog hurtigt et fladere terræn, og turen blev
til en virkeligt flot vandring gennem jungle og steppe. Vi nåede tilbage til indkvarteringen lige før solnedgang, og gik
direkte i kantinen for at få aftensmad, før vi returnerede til hytten. |
Onsdag d. 17/7-2002.
Vi sidder begge på verandaen lige nu og læser. Det har i skrivende
stund været en ufrivilligt inaktiv dag, der er ved at nå sin ende. Vi blev under tæppet indtil kl. 11, hvor vi endeligt kom op, fik lavet kaffe og morgenmad der blev spist i tørvejret på verandaen. Tiden frem til kl. 15 gik med at læse, for først da holdt det massive regnvejr inde igen, og pludseligt stirrede solen atter forsigtigt frem fra en overskyet himmel. Alt imens dette stod på, sad vi og morede over jævnlige højtlydende bump på taget, og kratten af kløerne fra aber, der hoppede ned fra træer, og prøvede at splitte huset ad, eller blot sloges på tagets metalplader. Kl.. 16 tog i en kontrol af stiernes tilstand, men måtte sande, at nogen vandretur ville det ikke blive til i dag, da vores trekkingstøvler var blevet efterladt på hotellet i Kuching, og vi derfor ikke havde det rette fodtøj til at stå fast i smattet føre med. Vi gik i stedet en tur ned til den store flade strand foran hovedkvarteret, og tussede rundt og samlede skaller. Tilbage ved hytten som vi åbenbart skulle have for os selv i aften, faldt mørket hurtigt på, og kl. 1930 gik vi op for at få aftensmaden i den lille, men særdeles udmærkede kantine. (5 ringgit = 10 kr. pr. snude). Atter engang tilbage på verandaen, blev der tændt mosquitolys overalt,
og vi kunne faktisk i fred og ro spille 500 og nyde et par godnatsjusser
uden at blive ædt op. |
Jacob på sti gennem mangroveskov - Bako NP Junglesti - Bako NP Tøsen ved udsigtspunkt - Bako NP The Sea Stack - Bako NP Abe foran verandaen - Bako NP Abe på gelænder op til verandaen - Bako NP Diset ø i baggrunden - Bako NP
|
Enlig mangrove ved lavvande - Bako NP Abe leder efter mad - Bako NP Abe leder efter mad - Bako NP Abeflok på plæne ved reception - Bako NP Vandring gennem jungle - Bako NP
|
Torsdag d. 18/7-2002.
Der var ingen ubehagelige overraskelser denne nat, så da vækkeuret startede omkring kl. 8 var vi hurtigt ude af tæpperne, og gav os ved 9-tiden i kast med morgenmaden ude på verandaen. Dette blev dog ret hurtigt stoppet af 3-5 MEGET nysgerrige aber på trappen, der så ud som om de hvert øjeblik det skulle være kunne finde på at gå til bords, hvorfor vi trak os i sikkerhed bag en lukket dør ud til køkkenet. Kl. 10 satte vi afsted på Lintang Trail, der var en 5½ km tur ind i
nationalparkens jungle, en rundtur der ville bringe os gennem de fleste
typer regnskov og jungle der var på stedet. I dette landskab gik vi et stykke tid, indtil vi efter ca. 4 km nåede afgreningen til Pandan Beach, en lille isoleret strand, der ligger som en bugt omkranset af høje klipper. Efter i alt 4 timers vandring ankom vi kl. 14 til stranden, og kunne endeligt kaste os en tur i havet, og nyde afkølingen fra det kun 28° varme vand. Vi blev på stranden ca. 2 timer, og måtte så mobiliserer os atter engang, kravlede ca. 50 m op til det plateau, hvor vandresporet begyndte, og sluttede dagens i alt 10 km vandring, med den sidste time det ville tage, før vi nåede tilbage til parkens hovedkvarter. Omkring kl. 17 var vi hjemme, og kunne til slet skjult fornøjelse
konstaterer, at vi også denne aften skulle have hytten for os selv, og
blev hængende på verandaen, mens vi så solens sidste stråler spiller i
træerne. Tilbage i hytten nød vi den rare lidt slidte fornemmelse i benmuskulaturen, mens kortene atter fik lov a lege, akkompagneret af lidt kaffe og indisk whisky. |
Fredag d. 19/7-2002.
Når man atter engang sidder tilbage i larmen af endeløs trafik, knallerter og et menneskemylder af den anden verden, er det lidt svært at forestille sig, at dagen startede i den idylliske stilhed af regnskov, strand, og 5-6 aber der atter engang forsøgte at splitte huset ad omkring kl. 9 om formiddagen. Vi stod sent op i dag. Før kl. 11 skulle vi egentlig ikke andet, end at
aflevere nøglen og pakke tasker. Ømheden på skulder og ryg fortalte os, at
det nok ikke var nogen god idé at stå tidligere op, for at nå en time mere
på stranden, før vi skulle afsted. Båden lå klar som den skulle, og omkring kl. 1230, var vi
atter inde på fastlandet. Vi fortsatte direkte op til busstoppestedet, for
at sætte os og vente på næste afgang ca. ½ time senere. Kl. 13 var vi tilbage i Kuching, og gik direkte op til Borneo Hotel,
hvor vores andre tasker var opmagasineret. Lidt triste checkede vi ind vel
vidende, at dette var den sidste nat vi skulle tilbringe på Borneo. Sidst på aftenen viste det sig dog at være en håbløs opgave. De 570 ringgit vi havde tilbage var reduceret til ca. 300 efter aftensmaden var indtaget. Resten måtte vi finde ud af at veksle, når vi kom til Singapore igen. Den sidste aftensmad blev spist på den aldeles fantastiske restaurant "The Junk", som vi havde opdaget dagen før vi tog til Bako NP. Derefter tøffede vi tilbage til hotellet, bestilte en taxi til næste formiddag, og begyndte at pakke taskerne, og smide ting ud, som vi ikke ville få brug for mere, og ikke havde lyst til at slæbe med hjem. Med taskerne linet op til afgang næste morgen, og kinesisk TV på alle kanaler blev det hurtigt sengetid. |
Udsigtspunkt - Bako NP Kort over nationalparken - Bako NP Tøsen nyder en pause på vandring - Bako NP Pandan Beach set udefra - Bako NP The Sea Stack - Bako NP
|
Koncerthuset set fra flodtur - Singapore Cricket - Singapore Højhus - Singapore Swimmingpoolen på toppen af vores hotel - Singapore Jacob i poolen - Singapore
|
Lørdag d. 20/7-2002.
Med en vis portion vemod kunne vi konstaterer, at vækkeuret også
virkede fint denne morgen kl. 7. En hurtigt tur i bad, for at få vasket
søvnen ud af øjnene, og morgenmad i form af brød med peaunutbutter på
sengen. Kl. 8 trissede vi ned i receptionen, afleverede nøglen, og
fortsatte direkte ud i den taxa der allerede holdt og ventede. Check-in til flyet forløb uden problemer, og ventetiden var kort før vi blev læsset ombord. Kl. 1130landede i igen, denne gang på malaysiske halvø i Johore Bahru, hvorfra vi sprang på expressbussen til Singapore, med forventet ankomst til Corpthorne Orchid Hotel ca. 1½ time senere. Fra Corpthorne Orchid Hotel fortsatte vi ned til vores eget hotel (Garden Hotel), hvor vi havde booket indkvartering de næste 2 nætter. Efter 1 km vandring med hele grejet på ryggen, kom vi til hotellet, og
fik udleveret nøglen til et faktisk rigtig lækkert stort værelse (hvilket
nu også var i orden til en pris på 400 kr. pr. nat). Kl. 14 var vi klar til at tage på lidt shopping. Af svenskerne vi mødte
i Bako NP, var vi blevet anbefalet at finde ud til et område kaldet
Holland Village, hvis det fx. var elektroniske artikler vi var ude efter,
som mp3-afspillere og andet. Skæbnen ville desværre bare, at der ikke var nogen elektronikforretninger at finde, kun en masse general stores og spisesteder. Udmattede efter den lange vandring blev vi omkring 1930enige om, at nu ville vi have aftensmaden, og derefter tage en taxa hjem til hotellet. Vi returnerede omkring kl. 2130, efter en taxatur der løb op i 6S$ (24 kr.), trak os tilbage til vores værelse, og nød at vi havde fået den lidt fede filmkanal HBO på TV igen. |
Søndag d. 21/7-2002.
Den sidste hele dag i det sydlige asien startede omkring kl. 9, med at vi væltede ud af sengen, tog det obligatoriske bad, og smuttede så ned til det semi-store morgenbord, der er en del af billetprisen for en overnatning på Garden Hotel. Derefter fortsatte vi ned til handelsgaden Orchard Road for at
fortsætte gårdsdagens søgen efter elektronik, og for at kigge lidt på
skræddersyet tøj. Stille og roligt fortsatte vi vores vandring op gennem Orchard Road,
til enden ude ved Fort Canning Park. Her kunne man nyde fred og ro, fra
den tilsyneladende uendelige strøm af biler på hovedgaden. Fra parken fortsatte vi mod nord til Clarke Quay, hvorfra vi kunne
komme ud på en lille ½-times rundtur på selve floden, ud til udmundingen
mod havet, og ned mod den gamle mole fra før industrialiseringen for alvor
gik i gang, og Singapores havn blev en af de travleste i området.
Rundfarten var hyggelig, passende lang, og det er altid lidt sjovt at se
byer fra vandet. Vi vendte snuden mod syd, krydsede atter engang floden, og kom forbi højesterettens imponerende bygning, rådhuset og statuen af Mr. Raffles - englænderen der i sin tid fik ændret Singapores status fra værende en lille fiskerlandsby til at være en international havn, og asiens finansielle centrum. Vi endte i et grønt anlæg, hvor vi sad og gloede på nogen
overklassemakkere spille cricket, og selvom jeg virkeligt gjorde en
indsats for at finde ud af hvad det gik ud på, så nåede jeg aldrig en
dybere forståelse, men det så kedeligt ud. Gennemblødte og svedige af dagens lange vandring, tog vi badetøjet på, og gik op på hotellets tagetage, hvor vi til slet skjult begejstring fandt en swimmingpool og liggestole. Ret meget mere skulle der ikke til at sætte prikken over i'et denne dag. Omkring kl. 20 trak vi os tilbage til vores værelse, bestilte roomservice til aftensmad, og så "The Bone Collector" på HBO. |
Solnedgang i højhusets vinduer - Singapore Bengalske tigre - Singapore ZOO Kænguru - Singapore ZOO Kænguru- Singapore ZOO |