Dagen startede behageligt uden vækkeurets kimen. Der var ingen ture på programmet, så vi havde chancen for at tage det hele i rigtigt ferietempo.

Omkring kl. 11 forlod vi hotellet, og gik tværs gennem byen, for at finde det gamle museum for Sarawak og omegn.
Det gamle museum var utroligt informativt, og fortalte en del om Sarawak's (det sydlige Borneo) historie, dyrelivet, geografien og kulturen. Desuden var det en separat udstilling om Iban-folket (hovedjægerne), deres huse og forskelligt omkring hvordan de tatoverede hinanden, og piercede deres ører med ringe, og satte tunge lodder i dem.

Fra Sarawak Museum gik vi videre til et museum (som viste sig nok lidt nærmere at være en udstilling) omkring Islam, og muslimer. Dette var knapt så spændende, men alligevel værd at bruge en halv time på. Muslimer er der en del af i Malaysia, men umiddelbart virker det som om, at de alle har et mere afslappet forhold til deres religion, end man så tit hører. Fx. ser man tit muslimske kærestepar der holder hinanden i hånden ! Det er faktisk store sager.

Temperaturen udenfor var godt og vel på vej over de 35° igen, hvor min krop begynder at gå stand by. Efter en sandwich til frokost, fandt vi en plads langs flodpromenaden, som lå i skygge. Her plantede vi os for blot at læse, mens middagsheden skulle drive over.

Omkring kl. 16 gik det op for os, at det i dag ikke skulle blive regnvejr om eftermiddagen, hvilket normalt sænker temperaturen til udholdelig. Derfor forlangte jeg en tur til hotellet for at tage et koldt bad, og skifte tøj.
Herefter trissede vi atter ned i byen, for at finde forsyninger til de næste par dage. Der blev købt supper, sprut, brød og lidt pålæg til turen til Bako NP.

Et uventet problem opstod senere, da ATM maskinen lige pludseligt ikke ville afleverer nogen penge til os, hvilket til sidst medførte, at vi måtte troppe op ved banken dagen efter, og så håbe på at maskinerne igen var kommet til fornuft, så vi kunne betale for hotellet.

Omkring kl. 21 returnerede vi til vores værelse, så lidt science fiction i TV, hvorefter taskerne skulle pakkes om til en 4-dages udflugt, hvor vi ikke havde planlagt at medbringe backpacks.

Krokodiller - Jong's Crocodille Farm

Tøsen kæler med tam Gibbonabe - Jong's Crocodille Farm

Kuching set fra floden - Kuching

Konfiskerede illegale fiskerbåde - Kuching

Beboelse med illegale indvandrere - Kuching

Kuchings højhuse set hen over junglen - Kuching

Muslimsk tempel - Kuching

Vores hytte - Bako NP

Stisystemet mellem hytterne - Bako NP

Mangroveskov ved lavvande - Bako NP

Det var dog ganske utroligt, så varmt det an blive VED med at være i dette land. Aldrig i mit liv har jeg svedt så meget, som jeg kommer til at gøre på disse 3 uger i Malaysia.

Omkring kl. 8¹⁵ startede vækkeuret, og vi overstod morgenmaden hurtigt, hvorefter første punkt på dagsordenen var, at vi skulle have fat i nogen kontanter. Det var lidt irriterende, at det ikke lykkedes dagen i forvejen, og vi frygtede lidt at vi skulle til at bruge en halv dag på at få penge, hvis vi skulle vente til bankerne i Danmark åbnede (ca. 6 timer senere). Til vores store lettelse, spyttede maskinerne sedler ud til den helt store guldmedalje, da vi atter kom ned til ATM-maskinen.

Turen gik direkte tilbage til hotellet, hvor vi checkede ud, efterlod de store tasker, og drog afsted med de 2 små på ryggen.
Fra centrum skulle der gå en bus til Bako by, og for den fyrstelige sum af 3 ringgit (6 kr.), lykkedes det os faktisk at få en tur-retur billet til Bako, hvorfra man skulle videre med båd til Bako NP.
Bussen drog af omkring middag, og ankom til Bako ca. 1 time senere. Herfra fandt vi ned til havnen, og delte en speedbåd ud til nationalparken med 2 australiere.

Bådturen varede ca. 25 minutter, hvilket betød, at vi var ved indkvarteringen omkring kl. 13³⁰. Her fik vi tildelt nøglerne til rum nr. 1 i chalet (malaysiske bungalow) nr. 5. Et virkeligt dejligt ca. 15 m² stort rum, med 3 senge.
Til min store frygt noterede jeg mig lynhurtigt, at der ingen aircondition var i rummet, kun en ventilator skulle gøre livet nemmere, og den var der oven i købet kun strøm på mellem 18-24 og 06-12. På andre tidspunkter var der simpelthen slukket for generatorerne, og der var derfor ingen strøm i området.

Efter indkvartering, og udpakning satte vi os på den store veranda ude foran, og forsøgte at lave så lidt som muligt, mens sveden haglede af os. Temperaturen var et godt stykke over 35°, og der var ikke en vind der bevægede sig.
Efter 2 timer i ubevægelig inaktivitet, bestemte vi os for at komme ud og gå en tur inden solen ville gå ned. Vi bestemte os for at tage afsted til Pandan Beach, hvorfra man skulle kunne se den berømte "Sea Stack" (en klippe, der står ude i vandet, og ligner en Cobra. Fungerer som parkens vartegn).

Det blev en 2-timers tur, der i starten vækkede ubehagelige minder fra bjergbestigningen på Mt. Kinabalu, hvilket ikke umiddelbart var det benene brød sig mest om. Det blev dog hurtigt et fladere terræn, og turen blev til en virkeligt flot vandring gennem jungle og steppe.
Ca. 1 time senere nåede vi frem til et udsigtspunkt, hvorfra der var ren nedstigning til Pandan Beach. Vores vandreserve var dog i bund, og sveden haglede af os, så vi bestemte os for at returnerer dagen efter, og nyde en formiddag nede på stranden.

Vi nåede tilbage til indkvarteringen lige før solnedgang, og gik direkte i kantinen for at få aftensmad, før vi returnerede til hytten.
Efter en faktisk ret go' aftensmad til ingen penge kom vi "hjem" i hel tilstand, og fandt 2 svenskere der åbenbart boede i det andet rum i chaletten. Dem delte vi verandaen med om aftenen, og nød temperaturen, der lige så stille krøb under 30°.

Vi sidder begge på verandaen lige nu og læser. Det har i skrivende stund været en ufrivilligt inaktiv dag, der er ved at nå sin ende.
Omkring kl. 03 i nat blev vi vækket af et voldsomt tordenvejr, som næsten holdt himlen oplyst konstant, og fik det til at ryste i hele huset, i ordets bogstaveligste forstand. Planen om at stå tidligt op, og vandre til den lille strand vi fandt dagen før blev droppet, da den ret heftige regn stadig buldrede løs om morgenen da vækkeuret startede.

Vi blev under tæppet indtil kl. 11, hvor vi endeligt kom op, fik lavet kaffe og morgenmad der blev spist i tørvejret på verandaen.

Tiden frem til kl. 15 gik med at læse, for først da holdt det massive regnvejr inde igen, og pludseligt stirrede solen atter forsigtigt frem fra en overskyet himmel. Alt imens dette stod på, sad vi og morede over jævnlige højtlydende bump på taget, og kratten af kløerne fra aber, der hoppede ned fra træer, og prøvede at splitte huset ad, eller blot sloges på tagets metalplader.

Kl.. 16 tog i en kontrol af stiernes tilstand, men måtte sande, at nogen vandretur ville det ikke blive til i dag, da vores trekkingstøvler var blevet efterladt på hotellet i Kuching, og vi derfor ikke havde det rette fodtøj til at stå fast i smattet føre med. Vi gik i stedet en tur ned til den store flade strand foran hovedkvarteret, og tussede rundt og samlede skaller.

Tilbage ved hytten som vi åbenbart skulle have for os selv i aften, faldt mørket hurtigt på, og kl. 19³⁰ gik vi op for at få aftensmaden i den lille, men særdeles udmærkede kantine. (5 ringgit = 10 kr. pr. snude).

Atter engang tilbage på verandaen, blev der tændt mosquitolys overalt, og vi kunne faktisk i fred og ro spille 500 og nyde et par godnatsjusser uden at blive ædt op.
Vi kravlede til køjs med krydsede fingre for godt vejr dagen efter.

Jacob på sti gennem mangroveskov - Bako NP

Junglesti - Bako NP

Tøsen ved udsigtspunkt - Bako NP

The Sea Stack - Bako NP

Abe foran verandaen - Bako NP

Abe på gelænder op til verandaen - Bako NP

Diset ø i baggrunden - Bako NP

Enlig mangrove ved lavvande - Bako NP

Abe leder efter mad - Bako NP

Abe leder efter mad - Bako NP

Abeflok på plæne ved reception - Bako NP

Vandring gennem jungle - Bako NP

Der var ingen ubehagelige overraskelser denne nat, så da vækkeuret startede omkring kl. 8 var vi hurtigt ude af tæpperne, og gav os ved 9-tiden i kast med morgenmaden ude på verandaen. Dette blev dog ret hurtigt stoppet af 3-5 MEGET nysgerrige aber på trappen, der så ud som om de hvert øjeblik det skulle være kunne finde på at gå til bords, hvorfor vi trak os i sikkerhed bag en lukket dør ud til køkkenet.

Kl. 10 satte vi afsted på Lintang Trail, der var en 5½ km tur ind i nationalparkens jungle, en rundtur der ville bringe os gennem de fleste typer regnskov og jungle der var på stedet.
En lille glipper i et junglekryds bragte os en ca. 1½ km omvej, der endte oppe i et virkeligt lækkert udsigtspunkt et stykke inde i parken.
Tilbage på stien igen, fortsatte vi den faktisk ret spændende vandring gennem forskellige typer regnskov, og mærkede hvordan luftfugtigheden i de lavest liggende områder blev mindre, efterhånden som vi fik kæmpet os opad - rart, da den høje luftfugtighed forhindrede sveden i at fordampe, og gjorde at vi var totalt gennemblødte. Desto højere vi kom, desto mere blev junglen til en buskpræget lys og løvagtig skov.

I dette landskab gik vi et stykke tid, indtil vi efter ca. 4 km nåede afgreningen til Pandan Beach, en lille isoleret strand, der ligger som en bugt omkranset af høje klipper. Efter i alt 4 timers vandring ankom vi kl. 14 til stranden, og kunne endeligt kaste os en tur i havet, og nyde afkølingen fra det kun 28° varme vand.

Vi blev på stranden ca. 2 timer, og måtte så mobiliserer os atter engang, kravlede ca. 50 m op til det plateau, hvor vandresporet begyndte, og sluttede dagens i alt 10 km vandring, med den sidste time det ville tage, før vi nåede tilbage til parkens hovedkvarter.

Omkring kl. 17 var vi hjemme, og kunne til slet skjult fornøjelse konstaterer, at vi også denne aften skulle have hytten for os selv, og blev hængende på verandaen, mens vi så solens sidste stråler spiller i træerne.
Efter bad og tøjskift, tøffede vi op til kantinen ved 20-tiden, og fik atter en gang fremragende aftensmad for hele 11 ringgit (22 kr.) for os begge.

Tilbage i hytten nød vi den rare lidt slidte fornemmelse i benmuskulaturen, mens kortene atter fik lov a lege, akkompagneret af lidt kaffe og indisk whisky.

Når man atter engang sidder tilbage i larmen af endeløs trafik, knallerter og et menneskemylder af den anden verden, er det lidt svært at forestille sig, at dagen startede i den idylliske stilhed af regnskov, strand, og 5-6 aber der atter engang forsøgte at splitte huset ad omkring kl. 9 om formiddagen.

Vi stod sent op i dag. Før kl. 11 skulle vi egentlig ikke andet, end at aflevere nøglen og pakke tasker. Ømheden på skulder og ryg fortalte os, at det nok ikke var nogen god idé at stå tidligere op, for at nå en time mere på stranden, før vi skulle afsted.
Efter at have afleveret nøglen i receptionen, satte vi os og fik en dåse ananasjuice, før vi strøg ned til anløbsbroen, for at se om vores bådtaxa var kommet som aftalt for 3 dage siden.

Båden lå klar som den skulle, og omkring kl. 12³⁰, var vi atter inde på fastlandet. Vi fortsatte direkte op til busstoppestedet, for at sætte os og vente på næste afgang ca. ½ time senere.
Der gik 5 minutter, så blev vi antastet af chaufføren på en minibus, som kunne oplyse os om, at prisen for transport tilbage til Kuching var 3 ringgit pr. person (6 kr.), og derfor var der ikke mange sekunders tvivlen, før vi hoppede ombord. Tanken om en ½ time i de bløde sæder i minibussen i stedet for bussens hårde plastik, gjorde ikke fornøjelsen mindre.

Kl. 13 var vi tilbage i Kuching, og gik direkte op til Borneo Hotel, hvor vores andre tasker var opmagasineret. Lidt triste checkede vi ind vel vidende, at dette var den sidste nat vi skulle tilbringe på Borneo.
En time senere smuttede vi ned i byen for at få suppleret morgenmaden med frokost, og for at få brugt de sidste malaysiske penge vi havde, på souvenirs til folket derhjemme.

Sidst på aftenen viste det sig dog at være en håbløs opgave. De 570 ringgit vi havde tilbage var reduceret til ca. 300 efter aftensmaden var indtaget. Resten måtte vi finde ud af at veksle, når vi kom til Singapore igen.

Den sidste aftensmad blev spist på den aldeles fantastiske restaurant "The Junk", som vi havde opdaget dagen før vi tog til Bako NP. Derefter tøffede vi tilbage til hotellet, bestilte en taxi til næste formiddag, og begyndte at pakke taskerne, og smide ting ud, som vi ikke ville få brug for mere, og ikke havde lyst til at slæbe med hjem.

Med taskerne linet op til afgang næste morgen, og kinesisk TV på alle kanaler blev det hurtigt sengetid.

Udsigtspunkt - Bako NP

Kort over nationalparken - Bako NP

Tøsen nyder en pause på vandring - Bako NP

Pandan Beach set udefra - Bako NP

The Sea Stack - Bako NP

Koncerthuset set fra flodtur - Singapore

Cricket - Singapore

Højhus - Singapore

Swimmingpoolen på toppen af vores hotel - Singapore

Jacob i poolen - Singapore

Med en vis portion vemod kunne vi konstaterer, at vækkeuret også virkede fint denne morgen kl. 7. En hurtigt tur i bad, for at få vasket søvnen ud af øjnene, og morgenmad i form af brød med peaunutbutter på sengen. Kl. 8 trissede vi ned i receptionen, afleverede nøglen, og fortsatte direkte ud i den taxa der allerede holdt og ventede.
Nu var der ingen vej tilbage, udover at blive kørt til lufthavnen, tage flyet kl. 9¹⁵, og forlade Borneo, selvom vi overhovedet ikke var klar eller havde lyst til at forlade stedet endnu.

Check-in til flyet forløb uden problemer, og ventetiden var kort før vi blev læsset ombord. Kl. 11³⁰landede i igen, denne gang på malaysiske halvø i Johore Bahru, hvorfra vi sprang på expressbussen til Singapore, med forventet ankomst til Corpthorne Orchid Hotel ca. 1½ time senere. Fra Corpthorne Orchid Hotel fortsatte vi ned til vores eget hotel (Garden Hotel), hvor vi havde booket indkvartering de næste 2 nætter.

Efter 1 km vandring med hele grejet på ryggen, kom vi til hotellet, og fik udleveret nøglen til et faktisk rigtig lækkert stort værelse (hvilket nu også var i orden til en pris på 400 kr. pr. nat).
Hotellet ligger i Orchard Road kvarteret, hvilket faktisk er ret centralt i Singapore. Der er max. 2 km til nogen af de bedste handelsområder og downtown Singapore.

Kl. 14 var vi klar til at tage på lidt shopping. Af svenskerne vi mødte i Bako NP, var vi blevet anbefalet at finde ud til et område kaldet Holland Village, hvis det fx. var elektroniske artikler vi var ude efter, som mp3-afspillere og andet.
Det viste sig at være noget af en fejltagelse at stole på de ellers udmærkede kort i Lonely Planet. Vi passerede som vi skulle den britiske, den amerikanske og den australske ambassade, fortsatte vandringen, men Holland Village dukkede aldrig op.
Efter at have spurgt om vej et par gange lykkedes det endeligt at finde stedet, og efter ca. 10 km på gåben, indtog vi lidt slidte den første kaffebar.

Skæbnen ville desværre bare, at der ikke var nogen elektronikforretninger at finde, kun en masse general stores og spisesteder. Udmattede efter den lange vandring blev vi omkring 19³⁰enige om, at nu ville vi have aftensmaden, og derefter tage en taxa hjem til hotellet.

Vi returnerede omkring kl. 21³⁰, efter en taxatur der løb op i 6S$ (24 kr.), trak os tilbage til vores værelse, og nød at vi havde fået den lidt fede filmkanal HBO på TV igen.

Den sidste hele dag i det sydlige asien startede omkring kl. 9, med at vi væltede ud af sengen, tog det obligatoriske bad, og smuttede så ned til det semi-store morgenbord, der er en del af billetprisen for en overnatning på Garden Hotel.

Derefter fortsatte vi ned til handelsgaden Orchard Road for at fortsætte gårdsdagens søgen efter elektronik, og for at kigge lidt på skræddersyet tøj.
Den lille mp3-afspiller jeg havde sigtet på viste sig at være knapt så prismæssigt interessant, som jeg havde håbet på. Det skræddersyede tøj viste sig dog heldigvis at være interessant nok, og det endte op med en bestilling på 2 skræddersyede skjorter, og et par kashmir bukser til fint brug.

Stille og roligt fortsatte vi vores vandring op gennem Orchard Road, til enden ude ved Fort Canning Park. Her kunne man nyde fred og ro, fra den tilsyneladende uendelige strøm af biler på hovedgaden.
Fort Canning Park ligger meget idyllisk i en fredet park inde midt i Singapore. Parken ligger omkring et ca. 200 år gammelt fort, der gennem tiderne har fungeret som Singapores forsvar mod fjendtlige hensigter fra havet. Specielt Singapore Rivers udmunding i South China Sea og Malakastrædet.

Fra parken fortsatte vi mod nord til Clarke Quay, hvorfra vi kunne komme ud på en lille ½-times rundtur på selve floden, ud til udmundingen mod havet, og ned mod den gamle mole fra før industrialiseringen for alvor gik i gang, og Singapores havn blev en af de travleste i området. Rundfarten var hyggelig, passende lang, og det er altid lidt sjovt at se byer fra vandet.
Da vi lagde til land igen krydsede vi floden, fortsatte videre mod nord til Chinatown. En egentlig meget hyggelig bydel, men når man har set en chinatown et eller andet sted i verden, så har man altså set dem alle.

Vi vendte snuden mod syd, krydsede atter engang floden, og kom forbi højesterettens imponerende bygning, rådhuset og statuen af Mr. Raffles - englænderen der i sin tid fik ændret Singapores status fra værende en lille fiskerlandsby til at være en international havn, og asiens finansielle centrum.

Vi endte i et grønt anlæg, hvor vi sad og gloede på nogen overklassemakkere spille cricket, og selvom jeg virkeligt gjorde en indsats for at finde ud af hvad det gik ud på, så nåede jeg aldrig en dybere forståelse, men det så kedeligt ud.
Vi blev hurtigt trætte af at kigge på de hvide spillere, og vendte derfor snuden hjemad, gjorde pit stop ved den første coffeeshop vi fandt, og returnerede til Garden Hotel efter ca. 7-8 timers oplevelser.

Gennemblødte og svedige af dagens lange vandring, tog vi badetøjet på, og gik op på hotellets tagetage, hvor vi til slet skjult begejstring fandt en swimmingpool og liggestole. Ret meget mere skulle der ikke til at sætte prikken over i'et denne dag.

Omkring kl. 20 trak vi os tilbage til vores værelse, bestilte roomservice til aftensmad, og så "The Bone Collector" på HBO.

Solnedgang i højhusets vinduer - Singapore

Bengalske tigre - Singapore ZOO

Kænguru - Singapore ZOO

Kænguru- Singapore ZOO