|
Mandag d. 22/7-2002.
I skrivende stund har jeg gaflet en kuglepen fra en stewardesse,
sidder i en kæmpe jumbojet der gerne skulle transporterer os til
Amsterdam, mens jeg nyder en Bloody Mary. Dagen startede ligesom i går kl. 9. Vækkeuret larmede, vi stod op, tog
bad, og gik så ned for at få en god gang morgenmad, før vi skulle checke
ud af hotellet. Singapore ZOO stod først på programmet, så vi snuppede en taxa fra
hotellet, og ankom omkring kl. 11. Singapore ZOO havde vi et par gange
fået anbefalet af andre rejsende vi havde mødt, og alligevel må jeg
indrømme, at jeg blev særdeles positivt overrasket. Efter 3½ time var vi nået igennem hele haven, og tog en taxa tilbage
til byen, for at møde op ved skrædderen, hvor vi havde aftalt prøvning af
det tøj jeg havde bestilt dagen i forvejen. Klokken nærmede sig nu 16, og det sidste vi havde tænkt os at foretage
os i Singapore var, at få en såkaldt High Tea, en gammel engelsk
tradition, der nu lever i bedste velgående som servering af eftermiddagste
med en masse små godbidder som tilbehør. Kl. 17 lukkede buffeten heldigvis, for allerede da havde vi ædt os en lille kvalme til. Derfor valgte vi at gå en lille omvej tilbage til hotellet, for at få bare en smule motion, enden vi skulle sidde ned i mange timer. Omkring kl. 18.30 havde vi hentet bagagen, og satte os ind i en taxa
foran Garden Hotel. Den kinesiske chauffør fra helvede fik utroligt nok
afleveret os i hel tilstand i Changi Airport ca. 30 minutter senere. Vi endte i en kaffebar omkring kl. 21, og kunne blot konstaterer, at denne dag faktisk var gået meget hurtigt og smertefrit. Dage før afgang kan nogen gange være lidt trælse, da man har en tendens til bare at sidde og vente på, at det bliver tid til afgang. |
Abe - Singapore ZOO Abe - Singapore ZOO Pingviner - Singapore ZOO Sommerfugl - Singapore ZOO Pungdyr - Singapore ZOO
|
|
Tirsdag d.
23/7-2002.
Lige nu sidder jeg, og er lidt forvirret i hovedet. Vi er returneret til Danmark, og klokken er 22 om aftenen, selvom armbåndsuret stadig viser 04 om morgenen. Hvor de sidste 23 dage forsvandt hen kan jeg ikke lige forklarer, medmindre jeg sætter mig til at læse min dagbog. De gik meget hurtigt, og om 5 dage er alt ved den normale gænge herhjemme igen. Flyveturen fra Singapore endte i Amsterdam kl. 530 lokal
tid. Der var kun 2 timers venten, før vi skulle videre med flyet til
Kastrup med ankomst kl. 930. Eventyret sluttede atter engang, men billederne har vi da stadig. SLUT |