Uge 25.


Tirsdag d. 20/6-2000.

Vi ankommer til endelig til Bangkok efter 12½ time i luften. Klokken er 1600 om eftermiddagen - Lokal tid.

Gensynet med bagagen indtraf med den sædvanlige lettelse, og efter en tur gennem tolden, blev vi fundet af vores Kilroy-agent, som sørgede for at vi (efter nogen ventetid) blev læsset ind i en minibus, og transporteret til den forudbestilte overnatning på Hotel Royal i Bangkok centrum. Temperaturen lå omkring 30°, og luften var uhyggeligt fugtig.

Efter at have sundet os en times tid ovenpå rejsen, og et forfriskende bad, bevægede vi os ud i hotellets omegn, fandt en ATM og fik noget at spise.

Dagen blev rundet af med en kop kaffe i hotellets lobby, mens en slagplan for næste dag blev lagt. Vi spiste en portion is, og gik i seng.

 

 

Wat Po - Bangkok.

 

Wat Po - Bangkok.

 

Wat Po - Bangkok.

 

Skole ved Wat Po - Bangkok.

 

Den liggende buddha - Bangkok.

 

Wat Po - Bangkok.

 

Wat Po - Bangkok.

 

De sidste 100 km til Chiang Mai.

 

Skole - Chiang Mai.

 

Muren omkring den ældste bydel - Chiang Mai.

 

På vej til trekking nord for Chiang Mai.

 

Marked undervejs.

 

Anna & Tobias ved vandfald undervejs.

 

Vandfald ved frokoststop undervejs.

 

Dorthe & Jacob ved vandfaldet.

 

Vandfald ved frokoststop undervejs.

 

Udsigt fra højdedrag - trekkingtur.

 

På vej gennem junglen - trekkingtur.

 

Doi Chiang Dao (2175 m) i baggrunden - trekkingtur.

 

Ulovlige opiummarker på skråningen - trekkingtur.

 

1. overnatning - trekkingtur.

 

Området omkring vores 1. overnatning - trekkingtur.

 

Hytten hvor vi sov alle 8 mennesker - trekkingtur.

 

Stop undervejs - 2. dag, trekkingtur.

 

Onsdag d. 21/6-2000.

I dag kom vi tidligt op, for at have tid til at komme ud og se en smule af Bangkok, inden vi skulle mødes til afgang med tog mod Chiang Mai oppe nordpå.

Det korte indtryk af Bangkok er, at det er en utroligt larmende og snavset by, med mange mennesker og biler.........virkeligt mange mennesker og biler.

Vi havde udset os en gåtur til Grand Palace ude ved floden, og det lykkedes faktisk efter en times tid, og utallige afvisninger af dyttende Tuk-Tuk'er, at finde derned ! Varmen var så fugtig og stærk, at sveden i ordets bogstaveligste forstand drev af os, selv når vi stod stille.

Nede ved murerne til Grand Palace forsøgte en Tuk-Tuk chauffør, at sælge os en køretur rundt i Bangkok ved at bilde os ind, at templet ved Grand Palace var lukket, hvilket vi dog afslog, og senere konstaterede var en lodret løgn.

Vi gik ind til Wat Po templet, hvor bl.a. den "Liggende Buddha" befinder sig - Wat Makathat. Tempelområdet var utroligt fredsfyldt, og en kæmpe kontrast til storbyen, der raserede lige udenfor murerne. Vi vandrede rundt i området et par timer, så på farvestrålende templer, munke og masser af mennesker. 

Derefter gik turen tilbage til hotellet, hvor vi pakkede vores bagage, og fik den opmagasineret de sidste par timer, som vi brugte på at vandre rundt i en masse små sidegader nordøst for hotellet. Kl. 1630 samledes vi til afgang mod banegården, for at tage nattoget til Chiang Mai.

Skæbnen ville, at vi blev læsset på en minibus med 4 andre danskere, som skulle på samme tur - hyggeligt var det med lidt følgeskab, og typisk også, at man skal rende på en flok eventyrlystne danskere midt i Bangkok - 11000 km hjemmefra.

Turen med nattoget begyndte udramatisk. Vi blev placeret i en dejlig afkølet sidde-, ligge-, sovevogn, og nød udsigten til Bangkok's forstæder, som passerede forbi inden solen gik ned, og det blev mørkt. Toget var ustyret med en restaurationsvogn, hvor togets personale også holdt til. Her var ingen aircondition, tværtimod stod alle vinduer åbne, og den fugtige aftenluft væltede ind, der var fuld knald på stereoen, og en plaprende lettere kaotisk atmosfære.

Det blev sengetid omkring kl. 22, efter en kop kaffe.

 

Torsdag d. 22/6-2000.

Vækning skete kl. 600 om morgenen. Toget holdt stille i Lanpang, ca. 100 km fra Chiang Mai, og fik skiftet nogen vogne. 

Kort efter blev sengepladserne atter lavet om til siddepladser, så resten af turen, kunne vi sidde og studerer den frodige og grønne natur udenfor vinduerne, mens toget trillede det sidste stykke nordpå.

Kl. 845 ankom vi til Chiang Mai (45 minutter forsinket), og her stod en turistguide klar til at modtage os. Kastede os og bagagen op bag på en gul jeep, hvorefter vi blev transporteret til vores nye indkvartering. Under turen blev vi informeret om et møde med vores jungle-guide om aftenen, og derefter atter sat på fri fod.

Efter en 3-4 timers slapper på sengen (man sover ikke fremragende i toget !), tog vi os sammen, og gik ind i byens centrum, for at se en smule af Chiang Mai.

Temperaturen heroppe er stadig høj (30-35°), men luftfugtigheden er noget lavere, så klimaet er meget mere behageligt end i Bangkok.

Vi gik ind mod centrum, passerede et lille bureau for Thai Air / Bangkok Air, hvor vi forespurgte på muligheden for at komme til Kho Samui med fly. Tilbuddet blev en tur med Bangkok Air, der med 2 mellemlandinger kunne gøre turen for 800 kr. pr. snude. Flyveturen til øen ville nedsætte transporttiden til 4-5 timer imod ca. 24-28 timer med tog og færge...........vi slog til !

Vi nåede op til udkanten af centrum, og gik så tilbage igen, for at være på Downtown Inn kl. 18, hvor vi skulle mødes med vores guide.

Afhentning skete til tiden. Vi blev genforenet med de 4 andre danskere, 2 canadiere og 2 nordmænd, og deltog derefter i en lidt langtrukken gennemgang af den forestående trekking. 

Efter briefingen tog vi ind til byen igen, og fandt noget aftensmad sammen med Lars & Mia (2 andre deltagere på jungleturen), og tilbragte resten af aftenen på et stort marked lige ved vores indkvartering. Der blev købt noget safran til familien derhjemme, Dorthe fik efter en længerevarende forhandling et par solbriller, og undertegnede købte en kimono i sort thaisilke.

JUGLETREKKINGEN (kort fortalt):

Turen går nord ud af Chiang Mai ca. 30 km, og derefter nordvest mod den burmesiske grænse ca. 100-120 km.

Trekkingen begynder ca. 30 km fra den Burmesiske grænse ved Tapai, går ind gennem junglen mod floden Nam Mae Taeng. Lige i omegnen ligger Thailand's højeste bjerg Doi Chiang Dao (2175 m).

Sidste del af trekkingen er flodrafting, som ender i Mae Taeng, hvorfra vi returnerer til Chiang Mai.

 

 

Fredag d. 23/6-2000.

Op kl. 800. Gjorde os klar til at blive hentet kl. 930, og derefter var det afgang til trekking.

Efter udstempling ved turistpolitiet, satte vi nordpå ud af Chiang Mai, gjorde stop ved et lokalt marked ca. en ½ time ude af byen, fortsatte derefter en ½-1 time længere nordpå, og gjorde stop ved et vandfald, hvor vi var ude og bade i noget virkelig dejligt frisk køligt vand. Efter frokost fortsatte vi yderligere en 1½ time nordpå, til det sted hvor selve trekkingen skulle starte - med udgangspunkt i ca. 1800 m's højde, fandt vi en lille sti, og drog ind i junglen.

Ikke langt fra vejen begyndte det allerede at føles som jungle. Naturen var utrolig frodig og grøn samtidigt med, at temperaturen ikke var så belastende som i Chiang Mai. Ca. 1½ times vandring senere, kom vi noget slidte i knoglerne frem til en lille landsby, hvor vi skulle slå lejr for natten. Vi blev indkvarteret i en hytte, hvor vi sov på et gulv at bambusrør i et stort fællesrum.

Guiderne gik i gang med at forberede aftensmaden, mens gruppen tullede rundt, slappede af og sov. Kl. 1900 var en utrolig lækker gang aftensmad klar. Efter spisning bredte hyggen sig omkring bordet, der blev spillet guitar, snakket og drukket hjemmebrændt sprut til omkring kl. 23, hvor det blev køligt, og sengen råbte højt.

 

Lørdag d. 24/6-2000.

Vi blev vækket kl. 9 af guiderne, og jaget ud til bordet, hvor morgenmaden blev serveret. Kl. 10 var det afgang, med 3½ - 4 timers vandring forude, før resten af dagens trekking skulle foregå på elefantryg.

Det var hårdt for benene, men naturen var utrolig. Med et par pauser undervejs, og ca. 20 km's vandring bag os, blev frokosten (suppe) indtaget, og vi gjorde os klar til at ride på elefanterne.

Det var sjovt og meget underligt at bestige det store dyr - indiske elefanter er noget mindre end afrikanske elefanter, men de vejer alligevel på den rigtige side af 1 ton. Når man skal op på ryggen af en elefant, sker det ved at man træder ud på dens pande, lige midt mellem øjnene. Personligt var jeg lidt nervøs for, at det skulle gøre ondt, når der kom 80 kg mand, og plantede sålerne i panden  på elefanten, men den tog det uhyre roligt, og i løbet af kort tid, sad vi begge godt spændt fast i en "saddel" på elefantens ryg. 

Dyret blev dirigeret af en ung knægt, som sad ude på elefantens hovede, og styrede ved at banke den i siderne med hælene. Lidt tilvænning krævede den meget vuggende gang, men da først det var overstået, var det meget morsomt, at sidde oppe i 2½ m's højde og nyde udsigten, uden at skulle bekymre sig om, hvor man skulle sætte fødderne næste gang.

Da vi efter et par timers ridt på elefanterne, blev sat af ved vores nye indkvartering - "River Hotel" - som vores kække guider kaldte det, sad alle og hang et par timer, skrev dagbog, badede i floden osv., indtil aftensmaden blev serveret. Det skal bemærkes, at kokken som var med på turen, havde gravet nogen friske bambusskud op undervejs, disse blev grillet og serveret med ristede æg, et yderst delikat supplement til aftensmaden.

Resten af aftenen gik med småsnak, og det blev sengetid ret hurtigt efter at mørket faldt på.

 

 

Søndag d. 25/6-2000.

Vi blev vækket efter en kaotisk, varm, kløende nats søvn, hvor guderne ville at samlingen af myggestik skulle suppleres med ca. 10-15 friske bid. En sen nattevandring var for mit eget vedkommende endt med en regndans midt på en 12-sporet motorvej af små bitte myrer, som bed som bare fanden.

Morgenmaden blev serveret ret hurtigt, hvorefter folket pakkede deres grej, og satte afsted mod de bambusflåder, der var blevet fremstillet til formålet at transporterer os ca. 5 timers sejlads (omkring 50 km) ned af floden. Flåderne var ca. 10 m lange og 1½ m brede, og kunne snilt bærer 5-6 mennesker med oppakning, som blev placeret i et stativ i forenden af flåden.

Vores guide stod oppe foran og dirigerede, mens jeg selv stod nede bagest og holdt styr på bådens bagende. Dorthe, Mia & Laura stod inde midt på båden, og hjalp i svingende ved at tilte balancen lidt når der skulle drejes.

1. del (ca. 3 timer) af turen gik fremragende, uden nogen ubehagelige episoder ud over smådunk fra sten under overfalden. Vi holdt pause ved en lokal landsby på flodlejet, hvor vi fik en smule at drikke. Herfra manglede ca. 2 timer på floden, før det var overstået, og vores guide advarede om at der nu ville komme en smule mere fart på, og at der ville komme et par hurtige passager lidt længere nede af floden.

Tidligt på det sidste stræk begyndte det at gå en smule galt. 1. gang måtte jeg springe hen over en stor træstup der ragede op over vandoverfalden, og kom ind over den bageste del af flåden - en øvelse der var tæt på at koste fremtidige børn livet ! Senere gik vi på grund på en sten, så Dorthe & Laura var nødt til at hoppe i vandet (i ret stærk strøm, på våde sten), for at lette flåden en smule. 

Til sidst gik det rigtig galt. I en af de hurtige passager kom flåden på tværs af en stor sten, som ramte ret kraftig lige bag flådens midte, og pludseligt sad vi uhjælpeligt fast, mens båden knagende sank under vandets tryk. Allesammen måtte af skuden, og bagagen blev transporteret i sikkerhed, og så gik vi i gang med at forsøge at bjerge båden, som virkeligt sad fast. Guiderne, Lars og undertegnede kæmpede i lidt over en time med båden, samtidigt med at vi forsøgte ikke at blive revet med af strømmen, og til sidst lykkedes det ved at skille enden af båden ad (hvilket skulle gøres under vandet). Alternativerne var få, da der manglede ca. 1½ times sejlads, svarende til 10-15 km, som ingen havde lyst til at vandre. Kokken brugte herefter ½ time på at samle båden igen, og vi satte videre efter at have sat Laura over på den anden flåde, da vores nu praktisk talt lå under overfladen hele tiden, efter de lammetæv den havde fået i hvirvlerne.

Sidste stykke gik flot, og ca. 2 timer forsinket kom vi i land ved bestemmelsesstedet for denne dag. Her spiste vi frokost (eftermiddagsmad), blev læsset op i en bil, og satte kursen mod Chiang Mai igen.

Kl. 1930 var vi tilbage på Downtown Inn, blev indkvarteret igen, og gik på food market for at få aftensmad. Dagen blev rundet af med en aftentur i Chiang Mai, hvor vi fik købt en stak spisepinde, hvorefter vi gik hjem i seng.

 

Mandag d. 26/6-2000.

Planen i dag var at nå til Kho Samui, og helst til Kho Pha-Ngan, hvis det var muligt. Vi stod på venteliste til fly fra Bangkok til Kho Samui, hvor vi ville være ca. kl. 14, men vidste endnu ikke om det ville lykkedes at få et tidligere fly, end det vi havde bestilt pladser på.

Kl. 1150 takkede vi af til Chiang Mai, og steg ombord i flyet til Bangkok via Tutsohkai. Ankomst til Bangkok skete til tiden, men skæbnen ville ikke, at vi kunne få pladser på nogen tidligere fly end afgangen kl. 1750. Det medførte at vi landede på Kho Samui, glade for at være fremme, og tog direkte til det hotel vi havde booket overnatning på fra Bangkok (Nara Garden ved Big Buddha Beach). Lufthavnen på Kho Samui var total nuttet, et træhus i rigtig Hawaii-stil.

Hotellet hvor vi skulle overnatte var også utroligt lækkert. Der var aircondition, og en terrasse med havudsigt - dette tidspunkt havde jeg glædet mig til hele turen.

Vi sluttede dagen af med en tur op stranden om aftenen, fik stukket fødderne i vandet (som er meget varmt, ca. 30° i den thailandske golf), fik is og kaffe før sengetid på hotellets strandbar - slutteligt en stiv thai whiskey til venstrebenet, før lukketid.

 

Sidst opdateret :

 

25. maj 2014 TEAM MAXIMUM : 
12:17:00 © JWJ 2001-05