Uge 29.


Mandag d. 16/7-2012.

Manatee Springs State Park ! Vi vågnede kl. 08 - dejligt sent, fordi vi står i skygge med vognen, dækket ind af høje træer hele vejen rundt.

Efter morgenmaden fik vi ryddet op, pakkede tasker med mad og fornødenheder til hele dagen. Håbet var at komme ud og sejle kano i det mindste et par timer.

Vi var nede ved bådebroen kl. 10, og måtte meget skuffende modtage beskeden om, at bådudlejningen ikke var der i dag pga. flodens øgede vandstand som følge af regnfald - de turde ikke rigtig lade nogen sejle på floden.

Lidt nedslåede begav vi os afsted på en vandretur ud over nogen gangbroer, der løb oppe imellem træerne gennem mangroven. Vandrestien viste sig at ende i et fuldstændigt bjergtagende udsigtspunkt, hvor Suwannee River løb forbi. Vi endte med at hænge herude en times tid, og så ørne i trætoppene, og kæmpestore stør (fisk) som sprang op over vandet og snappede insekter.

Bagefter gik vi tilbage til badeområdet, hvor vi brugte resten af dagen - badevandet var dejlig svalt (fuldstændigt krystalklart ferskvand der løb til floden inde fra bjergene). Et lille curiosum var, at man skulle holde øje med alligatorer og søslanger (vi så faktisk en søslange der slappede af i en busk). 

Hen på eftermiddagen trissede vi tilbage til RV'en for at komme i læ for myg og insekter inden de for alvor rykkede ud.

Alt i alt en dejlig dag i en virkeligt utrolig lækker state park, hvor vi ikke lavede det vilde, men til gengæld hyggede os vældigt.

Dorthe og jeg forsøgte at få lagt en plan for den næste del af turen (når vi kommer til Georgia om 3-4 dage) - lidt hæmmede af at vi mangler information om Georgia, og samtidigt af at vi ikke kunne få netforbindelse herude i Manatee.

De store beslutninger om, hvad vi skal lave i Georgia må vente et par dage.

 


 

Vandresti i mangroven, Manatee Springs State Park

Mangroven i Manatee Springs State Park

Vandresti i mangroven, Manatee Springs State Park

Suwanee River fra bådebroen

Lækre unger på bådebroen

 

St. Andrews State Park efter en tordenbyge

Den nærmeste strand

Aftenhygge i RV'en

Tirsdag d. 17/7-2012.

Køredag - 420 km i RV'en betyder afgang tidligt for ikke at skulle spilde hele dagen på at sidde i bilen. Vi skulle gerne nå til St. Andrews State Park i Panama City i dag.

Jeg var oppe kl. 06, strøg direkte i bad og gik tilbage for at koble bilen fra og gøre klar til afgang. Mens Dorthe var i bad fik jeg bakset ungerne ned på sæderne, hvor de stadig sovende blev sat fast i sikkerhedsselerne (liggende), godt pakket ind i dyne.

Denne øvelse gjorde, at vi rent faktisk fik tilbagelagt 150 km før vi spiste morgenmad lidt øst for Florida's "hovedstad" Tallahassee.

Efter morgenmaden fortsatte vi vestpå, og  vi var fremme i Panama City omkirng kl. 13 (eller kl. 12 lokal tid, da vi krydsede en tidszone undervejs).

I Panama City handlede vi ind så lagrene var fyldt op til et par dage i St. Andrews State Park lige syd for Panama City. En eftertragtet campig, hvor vi lige nøjagtigt havde været heldige at få den SIDSTE frie plads der var tilbage - 3 nætter ca. 15 meter fra den mexikanske golf.

Vi slog lejr, og havde lige nået at spise frokost før en tordenbyge meldte sin ankomst. Ikke uventet, da det var rigtig rigtig rigtig varmt og trykkende da vi ankom (næsten 38°).

Hen under aften kunne vi så konstatere, at det blev til heldagesregn, så vi kom ikke lige i vandet i dag. Til gengæld kørte vi et smut ind til Panama City, og kunne hurtigt afskrive selve byen som værende et knapt så interessant forlystelsesparadis for unge mennesker.

Om aftenen fik vi endelig skrevet de obligatoriske postkort hjem til Danmark, og lagde dem klar til afsendelse så de kunne komme hjem før os.

 


Onsdag d. 18/7-2012.

Vejrudsigten havde lovet tordenbyger fra omkring kl. 13, så vi var fast besluttede på at komme ud til den færge der sejler mellem St. Andrews State Park og Shell Island (en lille del af St. Andrews State Park) rimeligt tidligt.

Efter morgenmaden koblede vi bilen fra, og kørte de ca. 3 km om til færgen. Her købte vi billetter til overfarten, og fordrev de 30 minutters ventetid med at smøre madpakker og få pakket strandtasker.

Vi blev sat på en bus der kørte os ud til færgen kl. 10, og vi var ovre på Shell Island omkring kl. 10.30 - en ganske kort sejltur på ca. 10 minutter var alt der skulle til.

Fremme på Shell Island vandrede vi et godt stykke hen af stranden for at komme fri af de fleste mennesker, der ikke gad gå så langt. Håbet var at komme først til de friske skaller, når nu ikke så mange havde været forbi.

Stranden var vanvittigt lækker - helt hvid i noget lidt groft stenagtigt materiale. Dvs. sandet var ikke varmt (men naturligvis meget lyst til gengæld).

Vi strøg direkte i vandet efter at have slået lejr. Der var helt vildt mange eremitkrebs, som jeg tog en 5-8 stykker af til ungerne. Derefter snorklede jeg rundt en 2-3 timer, nød vandet, og fandt enkelte muslinger.

Håbet var nok, at vi fandt flere skaller, men desværre ! Dog blev det langt om længe til at vi fik fingrene i et par dollar muslinger. En rund, flad musling der ser lidt speciel ud.

Konkyliet og hajtænder mangler vi stadig.

Omkring kl. 15 var vi alle soltrætte (den ventede tordenbyge udeblev). Vi tog hjem, og spiste is ved færgelejet - derefter trillede vi tilbage til campingen og byggede Lego.

Til aften hjalp ungerne med at grille champignon til aftensmaden, og før sengetid gik vi en lang aftentur og fandt en geocatch der var placeret inde i St. Andrews State Park.


Stranden på Shell Island

Stranden på Shell Island

Entusiastisk sandslottebygger på Shell Island

Coast Guard

Pelikaner i St. Andrews Syaye Park

Bussen til båden der sejler til Shell Island

 

 

Klar til afgang med Sea Screamer

Legesyg delfin ved Shell Island

Delfiner set oppe fra Sea Screamer

Kæmpekrabbe

Torsdag d. 19/7-2012.

I dag er der intet på programmet fra morgenstunden af, så vi udnyttede chancen og sov længe (så længe som muligt, før det blev for varmt).

Efter morgenmaden koblede vi bilen fra, og kørte afsted. Kl. 10 var vi fremme ved en lille alligatordam der ligger inde i state parken. Vi havde dog ikke held til at spotte andet end et par dovne næsebord og et par øjne der stak minimalt op over vandet. Alligatorerne havde tydeligvis ikke planer om at lave det store, når solen nu var stået op.

Derefter fortsatte vi ud til stranden, og slog lejr et par timer. Det lykkedes mig endelig at finde et par hele konkylier, som ikke var blevet slået i stykker af sten og bølger.

Kl. 12.20 satte vi kursen mod byen - vi havde booket en 2 timers sejltur på jagt efter delfiner med en hysterisk gul båd kaldet "Sea Screamer".

Der var pænt godt gang i bølgerne da båden krydsede ud i den mexikanske golf, men da vi kom fri af dem fandt vi næsten øjeblikkeligt de første delfiner. Utroligt at se dem svømme helt op til og omkring vores båd i lang tid - Christoffer var helt oppe og ringe.

Derefter krydsede Sea Screamer op lags kysten ude foran Panama City's kystlinie, mens guiden (som var rigtig god) fortalte vidt og bredt om alle de ting vi så inde på land.

På vejen tilbage (og Katrine var GLAD for at komme i land igen), hev de en stak kæmpekrabber op i båden til ungerne. Nogle ordentlige krabater og nogen de kaldte edderkoppekrabber, som var mindre.

Efter båden havde lagt til land igen gik vi tilbage til RV'en og nettede os en smule, hvorefter vi trissede over til en nærliggende restaurant og fik friturestegte kæmperejer til aftensmad - vildt lækkert.

På vej tilbage til St. Andrews State Park handlede vi ind i Walmart, så lagrene atter engang var fyldt op til de næste par dage.

Imorgen skal vi tidligt op - dagen står på langfart helt over til atlanterhavskysten igen - 500 km - det vil komme til at tage 6-7 timer.

 


Fredag d. 20/7-2012.

Langdistance i dag - vi lavede samme nummer som sidste gang vi skulle køre langt. Dvs. Dorthe og jeg stod tidligt op, gik i bad, tog ungerne ned fra deres soveplads, og spændte dem fast mens de stadig sov.

Det lykkedes os faktisk at komme forbi Tallahassee (240 km), før vi alle var oppe og klar til at spise morgenmad. Dermed havde vi allerede lagt ½-delen af turen bag omkring kl. 08.30.

Efter morgenmaden sadlede vi op igen, og omkring middag ramte vi Jacksonville, og havde dermed krydset fra den mexikanske golf over til atlanten igen.

Kl. 14 (lokal tid - vi havde krydset en tidszone, og havde "tabt" en time igen) var vi indkvarteret på KOA Camping i Kingsland, Georgia - efter frokost drønede vi i poolen, hvor vi tilbragte resten af eftermiddagen.

Efter at have læst lidt på lektierne mht. seværdigheder, besluttede fruen og undertegnede sig for, at vi ville blive i Kingsland et par dage, og bruge lidt tid på Cumberland Island og byen St. Mary der ligger på fastlandet (hvor båden til Cumberland Island afgår fra).

Samtidigt fik vi booket 4 nætter i Skidaway Island State Park ved Savannah, som vi begge glædede os til at se - de næste 6-7 er på plads.

Efter aftensmaden luntede vi ud og fik en is, hvorefter det blev sengetid ret hurtigt - vi var trætte efter en lang køretur i dag.

 


 

Morgenstund har guld i mund

Far er chauffør

Flerfarvet morgenmad

Mickey og Minnie holder også køredag

 

Shuttle til Cumberland Island

Ankomst til Cumberland Island

The Mansion - Ruin

The Mansion - Ruin

Vild hest

Christoffer har fundet en levende dolkhale

"Troldetræer" på Cumberland Island

"Troldetræer" på Cumberland Island

Lørdag d. 21/7-2012.

Så gik den 3. uge med at være på tur - vi krydser nu ind i en "tidszone" hvor det kun er Dorthe og jeg der har været på tur så længe. Ungerne klarer det fantastisk, og der er ingen piberi - jeg tror faktisk ikke de har lyst til at skulle hjem, hvis vi spurgte dem.

Denne camping ligger i skygge, så vi sov simpelthen til kl. 09 om morgenen.

Noget andet ved denne camping er, at der tilbydes belgiske vafler, juice og kaffe som en del af prisen - så vi var for første gang ovre og få en tung amerikansk morgenmad - tæskefyldt med kalorier. Det var med slet skjult fornøjelse, at knægten satte vafler med situp, flødeskum og flormelis til livs.

Efter morgenmaden koblede vi bilen fra, og kørte de 15 km ind til St. Mary, der ligger på kysten helt ud til Atlanterhavet. Fra St. Marys kan man sejle med en shuttle til Cumberland Island, der ligger ca. 45 minutters sejlads væk. Vi bestilte billetter med afgang kl. 11.45, og forventet hjemkomst kl. 17.30 om eftermiddagen.

Cumberland er en lille ø med masser af historie om slaveri, fiskeri, fremstilling af tømmer (egetræsplanker til krigsskibe) osv. osv. På øen ligger nogle store ruiner af gamle herskabsbygninger, stalde og bygninger til tjenestefolk, som var utroligt flotte.

Fra ruinerne vandrede vi ud mod kysten, som ligger ca. 1 km fra landingsbroen, hvor færgen ligger til. Temperaturen er omkring 36° i dag, så det var godt bevæbnet med vand, at vi valgte at krydse øen til fods. Undervejs så vi vilde heste, og helt eventyrlig flot særpræget skov.

Da vi nåede kysten slog vi os ned og spiste frokost under parasollen. Derefter gik jagten ind på skaller og ikke mindst hajtænder (hvilket desværre ikke var lykkedes endnu).

Efter frokosten stødte Christoffer på en horseshoecrab (Hesteskokrabbe, eller også kaldet dolkhale). Den var strandet på dybt vand i en indsø under lavvande - vildt spændende, og den så farlig ud (selvom den ikke er det).

Derefter gik turen op ad stranden til næste markering, der betød at her skulle man krydse tilbage over øen, til en anden landgangsbro. Alt i alt gik vi 4 miles (7 km) på øen, og jeg må sige at det er noget af det flotteste jeg er stødt på indtil videre.

Tilbage med færgen var alle trætte, så vi bestemte os for at satse på fastfood til aftensmad. Vi endte på "Taco Bell" på vejen tilbage, hvilket var en succes, da alle var gået kolde og manglede føde.

Hjemme igen strøg vi direkte i poolen til det nærmede sig sengetid.


Søndag d. 22/7-2012.

Stilledag - det er den første dag, hvor vi for alvor kan mærke, at hovedet er fuldt, og har brug for en pause i oplevelserne.

Vi sov længe, spiste morgenmad (vafler igen) ovre ved camping-fatter (jeg tror ikke, at Christoffer bliver træt af vafler lige med det samme).

Derefter trissede Dorthe og jeg tilbage for at gøre bilen ren, mens ungerne blev i legerummet ved siden af morgenmadslokalet.

Kl. 10.30 hentede vi ungerne, og kørte så til St. Mary igen for at besøge ubådsmuseet nede ved havnefronten. Der ligger en stor ubådsbase lige syd for St. Mary, hvorfor området er en smule "belastet" af do. og har mange ubådsrelaterede jobs og tilknytninger i området.

Museet var lille, men meget spændende - alt fra WWII til de nyeste kæmpeubåde blev beskrevet, og der var mange gamle apparater, som ungerne kunne arbejde med - incl. et ægte periskop der gik op gennem museet tag.

Bagefter var vi enige om, at der ikke skulle ske meget mere i dag, så vi kørte til et nærliggende vandland 4 km fra ubådmuseet. Her slog vi os ned med ungerne et par timer. Dejligt afslappende.

På vejen hjem fik vi handlet ind, og tilbage på campingpladsen hoppede vi i poolen igen, mens Dorthe og jeg forsøgte at få overblik over de næste par dage oppe ved Savannah.

 


 

Submarine Museum St. Marys (bemærk periskopet op gennem taget)

 

Sidst opdateret :

06. juni 2014 TEAM MAXIMUM : 
22:49:57 © JWJ 2001-05