Mandag d. 30/7-2001.
Vågnede op med en smule tristhed i sinde, da dette skulle ende med
at blive den sidste hele dag i USA, som ville ville få i denne omgang.
Omkring kl. 8 blev vi vækket af vækkeuret, og tumlede kort efter ud af
dynerne, for at finde kaffen og morgenmaden der allerede stod klar til
os nedenunder.
Mens vi sad og spiste, hørte Tante Anne, at der var en forsinkelse
på vores færge mellem Bainbridge og Seattle (hvilket senere viste sig,
at skyldtes noget så usædvanligt som en vaskeægte bombetrussel.) Vi
kom dog med den båd vi havde satset på at skulle med, og omkring kl.
11 væltede vi af i Seattle Downtown.
Turen herfra gik først til Public Market nede ved havnen, et sted
med forvirrende mange forskellige butikker - alt fra frisk seafood til
små grimme souvenirs var til salg.
Fortsatte videre op af Pine Street, hvor vi fra Westlake Center kunne
tage et monorail ud til Seattle Center, hvor vi gerne ville besøge
Seattle's vartegn, The Space Needle, og selvom jeg måske ikke var
rigtig stolt af situationen, måtte jeg en tur til tops med Tøsen, for
at nyde den bedste udsigt i det nordvestlige USA.
Derfra tog vi vandreturen ind mod byen igen (Seattle er ikke så
voldsomt stor, når alt kommer til alt), kiggede butikker, og forsøgte
at finde nogen små ting, vi gerne ville have med hjem til Danmark som
minde om denne tur. Uden større held desværre.
Tilbage i centrum igen omkring kl. 14.30, havde vi ca. 2½ time til
at besøge butikker i, men det eneste der blev indkøbt var en
sølvdollar til undertegnede, og 2 indramme billeder med noget
indianerkunst til Tøsen.
Tilbage på Bainbrigde Island omkring kl. 18, hvorfra vi skulle ud
til min kusine Charlotte for at spise BBQ om aftenen. Atter en utroligt
hyggelig dejlig aften i godt selskab - selvom det er noget der ligner 15
år siden, at jeg havde set dem sidst !
|
Seatlle Downtown - Færgen til Bainbridge Island.

Måger - Færgen til Bainbridge Island.

Afgang til lufthavnen - Færgen til Bainbridge Island.
|