D. 5/4-1999. Afrejse fra Odense Banegård kl 13.47. Første del af rejsen går heldigvis smertefrit (heldigt nok - man har ikke lyst til at starte med problemer allerede nu !). Ankomst til Kastrup kl. 16, og efter check in har vi 2 timers tidsfordriv i taxfree zone, som står til vores disposition (hi hi). 1. del af flyveturen gik fra Kastrup til Paris de Gaulle, hvor vi ankom kl. 20.35, for her at vente omkring 3 timer på den videre forbindelse til Johannesburg (Hvilket ikke er lang tid i Paris de Gaulle - det er en kedelig stor lufthavn at finde rundt i ! Også selv om man ikke skal have fat i bagagen). Vi fandt med det samme ud af, at den ene time vi skulle forestille at have på hjemturen, ikke var for lang tid. Kl. 23.15 afgang fra Paris de Gaulle, og vi kunne nu indstille os på en 10½ times flyvning før vi skulle få landjord under fødderne igen. |
Mads & Jacob ankommet til Johannesburg.
Udsigt fra Drifter's Inn - Johannesburg i baggrunden.
Abe ved Great Zimbabwe.
Ruinerne - Great Zimbabwe.
Ruinerne - Great Zimbabwe.
Syngende kvinder i landsby - Great Zimbabwe.
Jacob ved vores nye bolig - Matobo.
Mads ved lastbilen - Matobo.
Mads & Jarad nyder udsigten - Matobo.
Simone & Jacob ved Land Rover - Matobo.
Afrikansk vej - Matobo.
Landskab - Matobo.
Mads på toppen af lastbilen - Hwange.
Chris med krokodilleunge - Hwange.
Bøffelflok - Hwange.
Elefantflok - Hwange.
Elefantmor på tæt hold - Hwange.
Gnuflok - Hwange.
Victoria Vandfaldende - Vic. Falls.
Jarad, Darren & Mads - Vic. Falls.
Broen mellem Zinbabwe & Zambia - Zambezi River.
Verdens næsthøjeste bungee Jump på 111 m. frit fald - Vic. Falls.
|
|
D. 6/4-1999. Vel ankommet til Johannesburg, finder vi til vores store lettelse bagagen igen ! Efter allernådigst at ha' fået udstedt et 3-måneders turistvisa til Syd Afrika, smutter vi hen og hænger ud ved lufthavnens informationsskranke, hvor vi skal afhentes af en Drifter's repræsentant kl. 12. Transporten videre fra lufthavnen ankommer til tiden, og vi bliver i en lidt hasarderet fart bragt videre til dagens indkvartering (venstrekørsel gælder åbenbart i Afrika - og det kræver tilvænning). Dog bliver det, der virkede som dødskørsel vel overstået, og pludseligt befinder vi os i en rolig forstad til Johannesburg (Northcliff) - solen og poolen taget i betragtning, måtte det betragtes som et godt tegn på en spændende tur der ventede forude. Om eftermiddagen gik vi på første indkøbstur i Northcliff, og så skulle vi jo ha' vekslet penge. Vi fortsatte til den af værtinden på Inn'en udpegede bank, og så fik vi det første indtryk af, hvor lang tid ting kan tage i Afrika - Det tog 1½ time og mange formularer at hæve 1000 Rand (ca. 1000 kr. på visa'et i banken) - noget der ville ha' taget en dansk pengeautomat omkring 1 minut - men "This is Africa", en bemærkning der skulle vise sig, at blive meget gængs senere på turen. Efter banken tog vi en time liggende ved poolen, for kl. 17 at skulle mødes med de andre deltagere til et informationsmøde. Til mødet så vi så for første gang de mennesker vi skulle tilbringe den næste måned med. Et umiddelbart behageligt lille selskab på 5 australiere. Vi blev givet de nyeste informationer omkring visa, valutaer, sygdomme, drikkevand og grænsekrydsning. Mødet tog 1½ time, og derefter smuttede den nybagte gruppe ned i Northcliff for at spise aftensmad sammen, og lærer hinanden en smule at kende. Gruppens deltagere er Darren & Simone (den australske hær & sygeplejerske), Sherrie-Anne & Tony (lærerpar) og Jarad (maskiningeniør). |
|
|
D. 7/4-1999. Afgang fra Northcliff kl. 6 om morgenen, for at nå grænsen til Zimbabwe i ordentlig tid. Ved lastbilen mødte vi for første gang vores guide og chauffør Chris, som skulle passe på os den næste måned. Det korte indtryk af Syd Afrika vi nåede at få på vejen til grænsen, var et flot land og en masse pigtråd. Næsten uden undtagelse, var private grunde indhegnet af pigtråd eller høje mure med glasskår på toppen. Samtidigt kunne det tydeligt ses, at der var stor forskel på rig og fattig (Syd Afrika er et forholdsvist velstående land, men har fx. overhovedet ikke noget socialt sikkerhedsnet som Danmark). Vi ankom til grænsen omkring kl. 14 - og det skulle vise sig at blive en oplevelse (Visareglerne for Zimbabwe skifter med dags varsel). Der skulle udfyldes en applikation om visa, samt tolddeklaration, og disse skulle udfyldes et sted, stemples et andet og kontrolleres et tredie, før et 6 dages visa kunne udstedes - kombineret med, at ting tager den tid ting tager........tjaaeee. Det varede godt 2 timer, at få læsset 7 mennesker igennem tolden. Af positive ting kan nævnes, at der var en taxfree shop på grænsen, hvor 1 l. Southern Comfort kostede 53 Rand (ca. 53 kr.) - Uforskammet - så'n noget bliver man jo nødt til at købe !!! Turen fortsatte derefter ind i Zimbabwe, og vi forlængede dagens distance med 2 timer, for at kunne slå lejr ved Great Zimbabwe, hvor en guide skulle tage os på en historisk tur næste morgen. Teltene blev slået op i mørke, og bagefter kunne vi sætte os og nyde stjernehimlen, som ganske enkelt er utrolig - Aldrig har jeg set så mange stjerner før. Vi sluttede dagen med aftensmad på restaurant, og gik tidligt i seng.
|
|
|
D. 8/4-1999. Rise and shine omkring kl. 7 (hvis ikke de lokale aber havde klaret vækningen tidligere end det), hvorefter morgenmaden blev serveret ved lastbilen. Kl. 8 blev vi afhentet af den lokale guide, som skulle vise os rundt i ruinerne ved Great Zimbabwe om formiddagen. Ruinerne er et ca. 1000 år gammelt fort, og udført af en tidligere konge af Zimbabwe. Dengang var Zimbabwe et velstående land med stor handel, og fortet ligger på en bakketop, hvor han kunne se eventuelle trusler i god tid. Murerne er udført i sten på sten, og er ca. 1 meter tykke - et ret imponerende syn. For foden af bakken ligger The Great Enclosure, som var stedet, hvor kongens koner boede (prime queen og lesser queen's) - Det kunne drengene på rundturen jo godt bruge til noget ! Efter rundturen besøger vi en lille landsby ved siden af ruinerne, hvor nogen lokaler kvinder optræder med et stykke musik, og derefter afsluttes rundvisningen. Vi pakker lejren ned, og fortsætter i lastbilen til Matobo (en National Park halvvejs til Victoria vandfaldende) - her skal vi overnatte 2 nætter, da næste dag er sat af til en hel dags safari. Efter at have sat lejren op prøver jeg at ringe hjem, men finder til min store rædsel ingen dækning på telefonen. Eftermiddagen går med lidt afslappende hygge ved den naturskønne camp site i selskab med de andre og et par øl. Efter mørkets frembrud (omkring kl. 18) begynder forberedelserne til aftensmaden. Jeg er allerede begyndt at føle de afslappende toner brede sig i min krop - Uret er blevet smidt, og jeg lever nu i dag / nat cyklus (ret lækkert). |
|
|
D. 9/4-1999. Dagen starter stille og roligt - folket er oppe omkring kl. 8, hvor temperaturen allerede har sneget sig op over 20°. Det tyder på en meget flot dag, og alle er klar på en tur i poolen ved den nærliggende Lodge efter morgenmaden. Dagens program er et game drive i området omkring Matobo. En Ranger kommer og henter os ved camp siten kl. 14, og læsser os op bag på sin Land Rover, hvorefter turen kan begynde. Vores guide viser sig, at være meget entusiastisk med hensyn til at vise os alt muligt, og efter et par gange at have været tæt på at blive kylet at Land Roveren, når han klodsede bremserne, eller drejede meget skarpt for derefter at stoppe, blev det ret interessant at se en masse slags træer, frugter & blade og hører, hvad de lokale brugte dem til, eller følge vildtet's fodspor for at finde nogen rigtige levende dyr i buskene. Efter stoppet ved hulemalerierne fortæller guiden lidt om sig selv. Det viser sig at vores guide er professionel elefantjæger, og han kan fortælle historier om amerikanere der gerne betaler 50-80000 $ for legalt at kunne skyde elefant - hans historier er utroligt fascinerende ! Turen fortsætter til Kong Rhode's og Jamieson's grave på toppen af en klippe. De var et par udenlandske pionerer, som i sin tid drev store diamantminer i Zimbabwe (som tidligere også blev kaldt Rhodesia, opkaldt efter Rhode's). Oppe fra klippen er udsigten utrolig - Zimbabwe har et smukt og grønt kuperet landskab, som nok kunne betage en lille dansker et øjeblik. Turen fortsætter ind i Matobo National Park, hvor dagens mål er at finde næsehorn. Det holdt dog en smule hårdt med at opspore et sådant, men vi så Sables (en art antilope), vortesvin, impalaer (en anden slags antilope) og gnuer. Bedst som tusmørket faldt på stødte vi næsten ind i et næsehorn - en mor med sin unge, og gjorde stop et stykke tid for at betragte dem. Kl. ca. 19 kom vi tilbage til vores camp site, hvor Chris var i fuld gang med aftensmaden, som i dagens anledning blev tilberedt over åben ild. Derefter rundes dagen af med et par lunkne øl, og hygge ved flammerne.
|
|
|
D. 10/4-1999. Dagen starter tidligt, for vi skal videre til Hwange National Park længere nordpå. Selve køreturen foregår ret udramatisk - bortset fra det sidste stærk, hvor Mads, Jarad & Jeg selv kommer op at sidde på de dertil indrettede sæder på toppen af lastbilen. Lige før ankomst til den nye camp site, stopper Chris ved en krokodillefarm, hvor vi på tæt hold kan studere krokodiller (de opdrættes for skindets skyld, og kødet smager faktisk ret godt). Vi ankommer lidt efter middag til vores camp site, hvor en lækker hytte danner køkken / opholdstue for holdet. Vi bliver instrueret om, at der dagen før er blevet set løver i lejren, og får af vide, at bare vi ikke lyser dem i øjnene med vores lommelygter, så skulle der ikke ske noget, hvis de skulle komme igen om natten. Kl. 15 starter et nyt gamedrive i Hwange National Park - hvor der skulle være mulighed for at se en masse dyreliv. Vi bliver afhentet, og trygt placeret bag på en ny Jeep, kører vi ind i området. Turen byder på det hele. Vi ser giraffer, masser af gnuer, bøfler, zebraer, aber og antiloper - samt en stor flok på omkring 50 elefanter ved en sø (noget der fascinerede mig meget - jeg er vild med elefanter). Vi kommer ret tæt på en elefantmor med sin unge - og får en kold stirrer af hende, før hun bestemmer sig for, at vi ikke er farlige. Det mest utrolige er, at vi kommer meget tæt på dyrerne - chaufføren nærmere sig flokkene langsomt så de ikke skræmmes, og vi kan så betragte abefamilier, bøffelflokke og zebraer på klods hold. På turen tilbage tilbringer vi desværre forgæves 20 minutter, hvor vi håber at få set en leopard ved et vandhul (et sjældent syn), men da det er ved at blive mørkt vender vi snuden tilbage mod camp siten. Det når at blive mørkt før vi er tilbage - hvilket nok skyldes, at vi på tilbagevejen løb ind i en flok løver, der spadserede rundt på vejen. Det var med adrenalinen pumpene, at vi gjorde holdt, bakkede tilbage og kiggede på dem - skulle de finde på at hoppe op på bilen, så var der slet ingen beskyttelse at hente, men det gad de heldigvis ikke (løver er et ualmindeligt dovent dyr !!!). Det var dog en stor oplevelse, at stå og lyse på dem i en afstand af 3-5 meter. Aftensmaden er klar igen, da vi vender hjem til lejren - og aftenen tilbringes i selskab med et andet Drifter's hold, som er på vej hjem (til Johannesburg) efter en Botswana tur. |
|
|
D. 11/4-1999. Vækning omkring kl. 7. Efter lejren er pakket ned og proppet i lastbilen, sættes kursen mod Victoria Falls (Vic. Falls). Distancen er ikke særlig lang, og vi ankommer tidligt til den Inn, hvor vi skal overnatte de næste 2 nætter (I en rigtig seng). Vi bliver hurtigt indkvarteret, og udforsker derefter området som bl.a. byder på varmt vand, pool og en bar i det fri. Ved middagstid kommer en lokal agent fra Shearwater Adventures, hvor vi har muligheden for at booke os ind på diverse aktiviteter næste dag (Bungee Jump, River Rafting, helikopterflyvning osv. osv.). Jeg vælger sammen med Darren og Tony en gang River Rafting som for samme pris som Bungee Jump giver en hel dags underholdning på Zambezi River - Denne har fart på for tiden, da regntiden netop er overstået, og det vil jeg ikke gå glip af ! Efter denne seance tager vi en taxi ned til selve vandfaldet - som nok ikke kan beskrives ordentligt - det er et af verdens største, og bare tanken om den mængde vand der skyller ud over kanten giver mig kuldegysninger. Det er som at rende rundt i en tropeskov, for luften er fyldt med en lun støvregn, og vi bliver totalt gennemblødte (jeg havde badebukser på !!! Hi hi hi). Kl. 16 går vores lille gruppe ud på broen over Zambezi, som også danner grænsen mellem Zimbabwe og Zambia. Vi havde egentlig forventet at se Mads springe Bungee, men det er desværre aflyst til næste dag. Gruppen tager ind til byen igen, for at tilbringe et par timer på et klaustrofobisk curiomarked, hvor jeg efter nogen handel bukkede under for tre stenfigurerer af en elefant, et næsehorn og en flodhest. Aftensmaden blev serveret under fri himmel på Inn'en, hvorefter Darren, Simone og jeg tager ned til byen igen, for at finde en internetcafé, hvorfra vi kan sende livstegn hjem til lille Danmark og store Australien på hver sin side af kloden (hvilket man godt kunne mærke på nettets hastighed !!!!). |
