D. 12/4-1999.
Rise and shine kl. 6.30 - I dag skulle jeg endelig få et af mine
største ønsker opfyldt - en solid gang River Rafting, i en flod der efter sigende var
på grænsen til at blive lukket, fordi vandet flød ret kraftigt !
Sammen med Darren & Tony mødtes vi med de andre deltagere ved
Shearwater's informations center for at blive instrueret om sikkerhed osv. osv., hvorefter
vi i bus blev skippet afsted til afgang på selve Zambezi River. Ved ankomst til flodlejet
deles der redningsveste, hjelme og pagajer ud, og efter en kort øvelse i den til os
tildelte båd (vi skal lære nogen grundlæggende kommandoer, så guiden kan få os til at
ro ens) er vi klar til afgang. Jeg har reddet mig en plads helt oppe i forenden af båden,
og bliver efter kort seljlads fuldstændigt gennemblødt i de første strømhvirvler - det
er for vildt - men "desværre" bliver vi kun kastet ud én gang, hvor vi rammer
en veritabel mur af vand som står op foran båden. Rygtet om, at vi var heldige at få en
af de mere grusomme flodguider viste sig at holde stik, og da vi ankommer til turens
slutpunkt, hvor vi skal have frokost er vi alle totalt mørbankede.
Det lykkedes alligevel efter frokosten at få banket en lille
beachvolleykamp op, og sidst på dagen begynder vi en totalt lang opstigning til fods af
flodslugtens side, for endelig at finde en bus der kan transportere os tilbage til
Vic. Falls.
Da vi er kommet tilbage til Inn'en fanger vi et lift ned i byen
bagpå en truck med en flok håndværkere, og sætter kursen direkte mod det curiomarkede
vi besøgte dagen før - nu mere scenevante får vi gjort et par gode handler på trommer
og træfigurer.
Senere på aftenen mødes vi ved Sherwater's igen, for at genopleve
dagens flodtur som er blevet optaget på video - vi kommer alle op at kører på
adrenalinrush'et igen. Samtidigt mødes vi med Mads & Jarad igen- Mads tog springet i
dag - og er efter 111 m's frit fald nok endnu mere oppe at køre, end os andre.
Aftensmaden spiser vi på et specielt sted, hvor der serveres en
stak lokale specialiteter - det var lidt spændende at spise krokodille (smager godt !),
larver, struds, vortesvin, antilope og andre mystiske ting.
Trætte efter en begivenhedsrig dag vender vi alle tilbage,
for at
gå direkte på hovedet i seng !
|
Mads gør klar til det store spring - Vic. Falls.
Mads gør endnu mere klar til det store spring - Vic. Falls.
Mads springer ! - Vic. Falls.
Vortesvin på grænsen til Zambia.
Abe på grænsen til Zambia.
Jarad og de glade musikanter - Zambia.
Camp site ved Gwabi Lodge.
Jacob på dagens truck duty - Gwabi Lodge.
Darren & Simone i kanoen - Zambezi River.
Frokostpause på flodbredden - Zambezi River.
1. camp - Mr. Elefant i baggrunden - Zambezi River.
2. camp - Elefantflok krydser floden - Zambezi River.
Aftensmad ved flodbredden - Zambezi River.
Chris opdager fjernbetjeningen til Mads's kamera.
Flodheste - Zambezi River.
Elefanter - Zambezi River.
Elefanter - Zambezi River.
Typisk afrikansk beboelse - Zambia.
Solnedgang - South Luangwe. |
D. 13/4-1999.
Op kl. 6.00 i dag for at få tilbagelagt en god distance, samt
krydse grænsen til Gwabi Lodge i Zambia. Turen er godt 500 km, men der var en smule
usikkerhed om, hvorvidt grænsekrydsningen ville blive en tidsrøver eller ej !
Kl. 8.00 var vi alle sikkert ovre grænsen, og kunne derefter
begynde turen op gennem Zambia - et noget mere fattigt og forfaldent land end Zimbabwe.
Det nyeste var nu, at man ret jævnligt blev stoppet af politikontroller på vejen - ikke
noget alvorligt, kontrollørerne gad ikke engang komme op i lastbilen, men skulle som
regel bare snakke.
Frokosten blev spist på en lille rasteplads, hvor vi lynhurtigt
fik samlet en gruppe lokale der stod og gloede på os - dog med den undtagelse, at to
musikanter i jakkesæt spillede for os på deres hjemmelavede guitarer - ret fedt !!
Kl. 17 ankom vi til vores nye camp site ved Gwabi
Lodge, og efter at
have sat lejren op, var der almindelig stemning for en tur i pool'en.
Campingen ligger ved en lille sideflod til selve Zambezi River, og
er ufattelig smukt. Luftfugtigheden er dog steget, og klimaet gør, at mosqitoerne for
alvor er kommet frem !
Aftensmaden var Braai - en sydafrikansk specialitet fra grill'en -
ret lækker - og efter et par runder kortspil var atter en dag gået.
|
D. 14/4-1999.
Op kl. 6.00 og vi går med det samme i gang med klargøring til den
forestående kanosafari, der strækker sig over de næste 2 dage. Vi skal tilbagelægge
omkring 65 km (på to dage !!) i kanoerne, og dagens distance er 30 stk. En udmattende
lang tur, hvis det ikke havde været fordi floden flød ret højt og havde god strøm, så
vi skulle i princippet bare styre skuden.
Bådende blev pakket med telte, og en smule tøj - det var ikke
nødvendigt at medbringe så meget, da vi skulle campere vildt undervejs, og derfor ikke
kunne forskønne os selv med hverken bade eller barberinger ! - men som vores guide
(Chris) gjorde en del ud af, så var vores ferie nu ovre, og vi skulle for alvor til at
rough'e den.
Efter en kort sikkerhedsinstruks satte vi fra land - og begyndte at
padle. Det eneste vi alle var lidt opmærksomme på var, at vi ikke skulle komme for tæt
på flodheste (som vi ville komme til at se mange af). Flodhesten er et meget territorielt
dyr, som meget entusiastisk beskytter sit område. De har helt officielt den lidt kedelige
rekord i antallet af årlige menneskedrab - ikke krokodillen som jeg ville
have troet.
Den første del af turen gik ret stille og roligt. Først senere
på dagen begyndte dyrelivet for alvor at komme frem - masser af fugle, flodheste, firben
og nogen krokodiller (som i rigtig Tarzan-filmstil gled ned i vandet).
Middagen blev fortæret på en sandbanke, hvorefter turen gik til
den "strand", der var udvalgt til første overnatning.
Det var med en lidt speciel følelse i kroppen, at vi satte dagens
camping op - gud hjælpe mig, om der ikke stod en elefant og gloede på os - ca. 100 m. fra
vores camping, og der var ingen hegn mellem os og den !!! Instrukserne gik på, at skulle
der komme elefanter gennem lejren om natten, så skulle vi bare lade være med, at lyse
dem i øjnene med vores lygter - det kunne godt tirrer dem - ellers skulle de nok gå uden
om teltene.
Det eneste jeg kan sige om dagens videre forløb er, at man efter
aftensmaden kunne konstatere, at stjernehimlem herude om muligt er endnu mere
fantastisk
end, hvad vi hidtil havde set - der var frit udsyn fra nordstjernen til
sydkorset.
|
D. 15/4-1999.
Atter tidligt op i dag. Der var stadig 35 km der skulle
tilbagelægges på floden, før vi nåede den næste camp site.
Dagens vildtliv var enestående. Vi så en større flok elefanter
bade og lege ved flodbredden - og efter at have ligget stille og kigget på dem, måtte
Chris noget forbløffet erklærer, at det var en sjældenhed, at elefanterne ikke bare
dampede af, når mennesker kom i nærheden af dem - han havde aldrig selv set noget
lignende. Det var en meget speciel oplevelse at se de kæmpe dyr tumle rundt (og som
sædvanlig havde jeg lyst til at tage en lille elefantunge med til Danmark).
Senere på dagen havde vi en lille uoverensstemmelse med en
flodhest, som mente, at nu var vi tæt nok på dens territorium, så den satte efter os,
men opgav heldigvis ret hurtigt ! (dog skal man ikke glemme, at dette halvstore dyr
faktisk kan skyde ca. 30 km/h - ligesom når et menneske spurter !).
Hen på eftermiddagen ankom vi til vores nye camp
site, som kun
adskilt af en mindre flod, lå klods op af en national park. Køkkenet blev sat op, og
derefter satte vi og på flodbredden og nød udsigten over til en elefanthan, der vandrede
rundt og spiste på den anden side af floden. Ret surrealistisk - jeg havde lidt det
indtryk, at det var ligesom at sidde og se en naturudsendelse på Discovery på en
4000" TV-skærm.....men det var altså ægte nok !
Udmattede efter en lang dag på floden gik vi alle tidligt i seng
ret hurtigt efter mørkets frembrud.
|
D. 16/4-1999.
Så fik vi for en gangs skyld lov til at sove længe - vi blev
først vækket kl. 7.30, for at pakke og gøre klar til transport med motorbåd tilbage
til Gwabi Lodge.
1. punkt var dagsordenen var dog en gå-safari med en lokal
bevæbnet guide i den nærliggende national park. Vi blev blandt andet lovet chancen for
at se leoparder - det skete ret sjældent, men denne park skulle have en rimelig høj
forekomst af dem.
Under turen så vi vandbukke, elefanter og forskelligt småvildt -
og tilsidst lykkedes det faktisk at få et glimt af en vaskeægte leopard, der dog hurtigt
smuttede ind i buskadset igen. Atter engang var vores stakkels guide rystet - vi måtte
efterhånden erklærer os selv, for mere end almindeligt heldige, hvad angik det dyreliv vi
fik af se.
Efter denne gåtur kom vi tilbage til lejren, hvor vi afventede
afhentningen af den motorbåd som skulle sejle os opstrøms igen.
Omkring kl. 10 ankom han, og vi begyndte turen mageligt henslængt
bag i en stor 150 hestes motorbåd. Undervejs gjorde vi stop tæt på flodhesteflokke for
at filme dem - vi følte os mere sikre i den store båd end i kanoerne, så det blev til
endda nogen billeder ! Vi kom også fordi en lille flok på 3 elefanter der badede /
legede nede ved flodbredden, og lå bi et godt stykke tid for at se på dem tumle rundt.
Lidt over frokosttid ankom atter vi til Gwabi Lodge, og efter at
have spist tilbragte vi resten af dagen med afslapning ved pool'en.
Aftensmaden blev spist i selskab med et andet Drifter's hold, som
skulle afsted på floden den næste morgen, og efter et par godnat-øl blev det igen
sengetid !
|
D. 17/4-1999.
Op kl. 5.30 (Gysssss !!!), for at få tilbagelagt en større
distance i dag.
Omkring kl. 6.30 var vi på vejen, gjorde første stop ved et
indkøbscenter i Lusaka (Zambia's hovedstad), hvor vi vekslede til Kwatcha (Zambianske
penge), og handlede derefter rigelige mængder med øl, vand, mosquitospray's og diverse
fornødenheder ind.
Derefter fortsatte vi mod nordøst gennem hovedstaden ud på
sletter, og op i bjerge for at nyde frokosten i et hårnålesving undervejs.
Omkring kl. 16 ankom vi efter en mindre omvej til dagens
bestemmelsessted - en primitiv lejr uden el og vand (til en afveksling !). Chris var dog
så rar at hænge en tønde op, som kunne fungere som bruser, så vi
manglede ingenting.
Eftermiddagen gik med at lave ingenting - det var 35° i skyggen og
meget fugtigt, så aktivitetsniveauet gav sig selv. Først hen under aften kokkerede Jarad
aftensmaden, og efter at have spist denne i selskab med en flok lokale glo-unger, blev det
sengetid da kortspillene var overstået.
|
D. 18/4-1999.
Uha uha - I da satte vi igen alle rekorder, og var oppe kl. 5.30 -
der skulle tilbagelægges en distance, som egentlig ikke var specielt stor, men vi skulle
ud på et af de værste stykker vej, som vi ville komme til at opleve på hele turen.
Chris fortalte os, at sidste gang han kørte dette stræk, da tilbagelagde de 120 km gå
grusvej på omkring 4½ time (ca. 30 km/h i snit).
Vi ankom til "the road from hell" kl. 12, og spiste
frokost før vi satte afsted på en af de værste rysteture jeg nogensinde har deltaget i.
Det kan ikke helt beskrives, men lad mig sige det på den måde, at ingen bekymrede sig om
at hænge tøj der faldt ned, eller skraldespanden der væltede på plads ! Vi hoppede og
dansede inden i kabinen så slemt, at det ikke kunne lade sig gøre at læse i en bog.
Omkring kl. 17 ankom vi til South Luangwa, hvor vi skulle bo de
næste to nætter. En ubeskriveligt lækker afsides campsite (som naturligvis havde en bar
alligevel). Omgivet af masser af vildt som aber og antiloper, og op til en krokodillefyldt
flod slog vi lejr. Denne camp lå ligesom nogen af de tidligere lige ved en natinal park,
og de sædvanlige instrukser med ikke at lyse eventuelt forbipasserende dyreliv i hovedet
medvores lygter blev gentaget.
Dagen blev rundet af med hygge i baren. Der blev drukket et par
godnatøl, og spillet skak og kort i stor stil !
|