Uge 27.


Tirsdag d. 4/7-2000.

Vi vågnede op til den sidste dags totale afslapning efter en virkelig god og uforstyrret nattesøvn. Tøsen og undertegnede indtog som sædvanligt morgenmaden på sengen, hvorefter vi begge "kæmpede" os ud på terrassen, for at vågne med hver vores bog i hånden. Ved 11-tiden gik jeg selv om til vores lille bountystrand for at bade og læse, og Tøsen stødte til en times tid senere.

Ved 15-tiden overtog tanken om en kop kaffe og en kyllingesandwich kontrollen, og vi blev nødt til at gå ind til byen, for at få vores nød tilfredsstillet. Dette kunne dog ikke i første omgang lade sig gøre, da kromutter lå på køkkengulvet og tog en lur, så vi så os nødsaget til at finde et andet sted blandt havecaféerne.

Omkring kl. 17 returnerede vi til Jamson Bay med nye forsyninger af brød og Thai Whiskey (som atter var forsvundet fra hylden).

Resten af eftermiddagen blev tilbragt på terrassen i selskab med den gode bog, alt i mens vi studerede en masse nye tilkommere, som var nede og bese de ledige bungalows - oven i købet nogen, som ville tjekke andre tilbud før de slog til, hvilket man jo kun kunne trække på smilebåndet af, og så gætte på, hvornår de mon kom tilbage igen ! (hvilket de gjorde...........)

Den sidste aftensmad blev nydt oppe i restauranten, og bagefter kom Mama Jamson ned til os, og snakkede. Det tog faktisk en times tid, og vi fik en masse historier om forskellige steder, strande og bebyggelser som hun (og hendes familie) ejede. Alt i alt var hun faktisk en meget velhavende kvinde, umiddelbart var hun god for 250 mill. baht svarende til 50 mill. kr - imponerende. Alligevel ville hun bare, som den 60 år gamle dame hun var, bare have lov til at hygge om sine gæster, og passe husets køkken !

 

 

Flemming Firben - Kho Tao.

 

Bountystranden bag klipperne - Kho Tao.

 

Bountystranden bag klipperne - Kho Tao.

 

Tøsen er fotogen på en klippe - Kho Tao.

 

For vild solnedgang - Kho Tao.

 

Adgangsvejen mellem byen og Kamson Bay - Kho Tao.

 

Adgangsvejen mellem byen og Kamson Bay - Kho Tao.

 

Adgangsvejen mellem byen og Kamson Bay - Kho Tao.

 

Ban Mae Hat (hovedbyen) - Kho Tao.

 

Udsigt fra terrassen - Kho Tao.

 

Havnefronten - Kho Tao.

 

Båden til Chumphon.

 

Indsejling til Chumphon.

 

Fiskerbåde - Chumphon.

 

Tuptim Guesthouse - Bangkok.

 

Kho Saon Road - Bangkok.

Tøsen ved floden - Bangkok.

 

Onsdag d. 5/7-2000.

Jeg sidder i skrivende stund på den meget langsomme båd til Chumphon fra Kho Tao. Det er en kende trist at se den lille ø forsvinde i disen, men der er jo desværre ingen alternativer, når man har et job derhjemme, som forventer at man dukker op igen på et tidspunkt !

Regningen fra Jamson Bay blev 3000 baht (600 kr.), hvilket egentlig er en imponerende pris for 5 dages ophold, aftensmad i restauranten hver aften, adskillelige shakes og kaffe i løbet af dagene - for 2 personer !!!!!!

Vi forlod stedet kl. 9 med en eller anden mystisk henvisning fra Jamson Mama til et Jamson Hotel i Chumphon, hvor Jamson Mama sagde, at vi gratis kunne stille taskerne, spise lidt mad (for egen regning), bade og slappe af i de 4 timer vi havde, inden vi skulle videre med nattoget til Bangkok. Utrolig pænt af hende.

Vi er i dag indstillet på, at det meste af tiden kommer til at gå på transport, men syntes dog det er meget godt gået (når man kender transporttiderne hernede), at vi sammenlagt kun har brugt ca. 2 dage af i alt 20 på at rejse ca. 2000-2500 km. Ankomst til havnen i Chumphon sker omkring kl. 15, hvorefter vi finder en taxi, som på ladet fik bragt os sikkert til Jamson Hotel inde midt i Chumphon. Vi afleverede sedlen som var skrevet på thai i receptionen, og fik udleveret en nøgle til et værelse, vi frít kunne benytte i den ventetid i havde, og efter et varmt bad (det første i 1½ uge), tog vi en rundtur i byen, fandt banegården, og osede i et stort indkøbscenter lige ved siden af hotellet,

Kl. 18 chekkede vi ud igen, og vandrede op til banegården for at vente på toget. Præcis 10 minutter før afgang ankom det, og efter en længere vandring op til vogn 4, som vores pladser var i, havde vi pludseligt svært ved at finde plads, idet vores sæder øjensynligt var optaget...............det viste sig til vores store skræk, at vi i forblændet ferierus havde kvajet os, og havde bestilt billetter til en afgang den efterfølgende dag. Det duede ikke, så vi løb helt op i den anden ende af stationen i et forsøg på at få ændret billetten, kun for at se vores tog køre, inden vi kunne gøre noget. Heldigvis gik der et tog mere til Bangkok en time senere, og mod en lille tillægspris, fik vi reserveret plads der.................det var lidt en lettelse, da vi gerne ville hurtigt til Bangkok, for at have en hel dag der, i stedet for at skulle blive i Chumphon.

Kl. 2040 kom næste futter, som vi gik ombord i uden problemer, fik taskerne pakket af vejen, og gjorde klar til at forsøge at få bare en smule søvn i hovedet, selvom det er svært i toget, hvor støjniveauet på 1. klasse også er højt.

 

 

Torsdag d. 6/7-2000.

Vi ankom efter en lang nat til Bangkok kl. 630 med expresstoget, som havde præsteret 600 km på "kun" 10 timer. Sengepladserne blev lavet om til siddepladser omkring kl. 530, og vi sad og så toget rulle ind gennem Bangkok's forstæder mens mørket hævede sig lige så stille - udkanten af byen er meget slumagtig at se på !

Planen var, at først skulle der støves en skrædder op, som kunne fremstille en skjorte og bukser til mig, samt en kjole til Tøsen. Derfor gik vi, efter indkvartering på Tuptim Guesthouse, ind på den af rejsende i Bangkok meget kendte Kha Saon Road, som praktisk talt er et stort markede. Til vores store forundring var alt lukket, selvom klokken nærmede sig 8.

Omkring kl. 930 lykkedes det endeligt at lokaliserer en tillidsvækkende skrædder, og godt en time senere gik vi ud af butikken ca. 1000 kr. fattigere, men med 2 skræddersyede skjorter, bukser, en kjole og et sjal rigere. Vi var blevet målt på kryds og tværs, og skulle komme igen allerede kl. 17, for at prøve tøjet til.

Herefter gik vi en lidt halvhjertet tur op gennem Kha Saon Road, men kunne ikke rigtig tage os sammen til at handle igennem, da vi var en smule trætte i hovederne efter nattens togtur, så vi besluttede os for, at gå hjem og få en middagslur.

Op igen kl. 16, og vi gik derefter spændte hen til skrædderen, for at prøvekøre tøjet, meget forventningsfulde med hensyn til udfaldet af formiddagens måltagninger. Det viste sig dog at blive en meget positiv oplevelse - mine bukser og skjorterne passede perfekt, og Tøsens kjole skulle finjusteres, hvorefter den også kunne godkendes...................og hold da helt op, hvor var den flot - i skinnende blåt kinesisk silke, med mønster - ikke til at stå for !

Nu fik vi blod på tanden, og tog turen op gennem Kho Saon Road igen. Denne gang fandt vi masker, en lommekikkert til røverpris, og nogen utroligt flotte udskæringsarbejder i skind til indramning, som vi bare måtte eje.

 

Meget rigere på materielle goder indtog vi aftensmaden i den ene ende af gaden, så på at den obligatoriske aftenregn satte ind (man kunne næsten stille uret efter den !), og gik mellem to regnbyer tilbage til Tuptim Guesthouse for at komme i seng efter en begivenhedsrig dag.

 

Fredag d. 7/7-2000.

Sov længe i dag - vi havde fornøjelsen af, at vores værelse var udstyret med aircondition, hvilket i Thailand skaber et behageligt klima at sove i.

Kl. 12 var vi oppe hos skrædderen 1. gang, for at prøvekøre Tøsen's kjole sidste gang før afhentning. Bagefter havde vi 4½ time, som egentlig bare skulle fordrives, så vi gik en lang tur i Bangkok Ventrum (temperaturen var for en gangs skyld forholdsvist behagelig), kom ned til floden som deler byen i 2, og vandrede langs den et stykke.

Vi gik derefter tilbage til Kho Saon Road, fandt et ETC (Educational Travel Center), og bookede 2 pladser på en mnibus til lufthavnen for en røverpris på 80 baht pr. snude (16 kr.). Fik derefter overstået de sidste indkøb af souvenirs og gaver, hvorefter den sidste 1½ time blev fordrevet på Tuptim's café med kaffe og kortspil.

Kl. 17 gik vi som aftalt med skrædderen derned sidste gang, for at hente vores færdige tøj, og derefter atter tilbage til Tuptim, for at spise en overdådig aftensmad for vores sidste bambuspenge.

Kl. 19 hentede vi vores backpacks, og gik om til mødestedet med minibussen til lufthavnen. 1 time senere ankom vi til Bangkok International Airport, hvor vi blev chekket ind, afleverede bagagen, og osede de sidste timer før afgang i den duty free afdeling af lufthavnen.

Kl. 23 var der afgang til London.

 

Lørdag d. 8/7-2000.

Ankomst til London Heathrow kl. 5 lokal tid, og efter 1½ time gik turen videre til Kastrup, hvortil vi ankom kl. 10 lokal tid.

Vi snuppede 1. afgang med DSB, og sad og beundrede den noget mere lydløse udgave af togtransport, mens vi alligevel sendte kærlige tanker tilbage til Natexpressen fra Chumphon til Bangkok - Kl. 1330, fandt vi os selv hjemme i lille Odense igen, og kunne sige farvel og tak til 3 ugers vidunderlig ferie.........................

 

Sidst opdateret :

 

03. december 2020 TEAM MAXIMUM : 
22:00:11 © JWJ 2001-05