Uge 26.


Fredag 29/6-2012.

Store rejsedag - vi skal i dag fra A til Z. Fra Odense til Orlando - den første LANGE flyvetur med ungerne. Når denne dag er omme, skulle vi gerne være checket ind på Days Inn Florida Mall i Orlando, hvor vi skal have en overnatning, før vi kan få udleveret vores motorhome.

Afgang fra Odense kl. 05. Svigerfar henter os, og transporterer os med bagage og unger til Billund, hvortil vi ankommer kl. 06.15.

Første fyl er til Bruxelles, og tager kun 1½ time. Derfra et hurtigt skift til en større maskine der bruger 8½ time på at flyve os til New York. Vi runder af med godt 2 timer i flyver fra New York til Orlando, Florida.

Vi fandt hurtigt en taxa i Orlando, og blev transporteret ind til vores hotel - vi er fremme kl. 19 lokal tid, svarende til kl. 01 om natten i DK - dvs. sammenlagt brugte vi ca. 20 timer på at komme frem.

Vi blev indkvarteret i lækkert rummeligt familieværelse, hvorefter det ikke kunne gå helt hurtigt nok med at komme i nærmeste swimmingpool. Friske efter en dukkert fandt vi turens første aftensmad på den nærmeste Wendy's (og der er ikke langt  i USA til en Wendy's)

 

 

 



 

Fremme ved Days Inn i Orlando

Nemlig ja - store biler

 

 

Vores kørende hjem den næste måned

Første aftensmad

Salamander.

Lørdag d. 30/6-2012.

Vi var oppe omkring kl. 07 efter en lidt forstyrret nat - allesammen en smule rundt på gulvet efter flyveturen, og en 6 timers tidsforskel i forhold til dansk tid.

Kl. 8.30 åbner kontoret ved Cruise America, hvor vi skal træffe aftale om at hente vores motorhome, på et eller andet tidspunkt mellem kl. 13-16. Vi får lov at komme forbi tidligere på dagen, for så at kunne aflevere vores bagage, men det viser sig da vi ankommer kl. 12 med taxi, at vognen allerede er klar til os - vi får en kort instruks, derefter nøglerne, og kan så tage afsted kl. 12.30 på egen hånd. Et stort øjeblik.

Vi starter med at køre til den nærmeste Walmart. Principielt mangler vi jo alt : Frugt, brød, mad, rengøringsgrej, grill, koste, vand osv. osv., så der skal handles igennem.

Efter at have handlet sadler vi op, for at tilbagelægge de ca. 30 km. ud til Disney World, hvor vi hjemmefra allerede har booket campingsplads til vognen de næste 4 nætter. Kl. 15 er vi indkvarteret og "full hoocked up" (dvs. tilsluttet strøm, vand og kloak).

Derefter kan det ikke gå helt hurtigt nok med at komme i swimmingpoolen - solen skinner, og temperaturen er midt i trediverne, så vi er meget klar til nedkøling. Vi har fået en campingplads tæt på poolen, og rimeligt tæt på færgen der går til Magic Kingdom - hvor vi regnede med at tage  hen til i morgen.

Tilbage ved RV'en kl. 17, hvor vi starter grillen til en hurtig gang pølser, brød, nudler og majskolber.

Efter aftensmaden tager vi et smut op til "marinaen" for at gå en aftenstur, men vi tager hurtigt hjem igen - alle er trætte, og det er som om at benene snubler over sig selv hele tiden (i hvert flad for ungerne).

Tidligt i seng kl. 21, så vi er kan få sovet ud og blive klar til en stor dag imorgen.

 

 


Søndag d. 1/7-2012.

Stor stor dag - første dag i Disney World.

Vi har alle sovet rigtig godt (det var tiltrængt), og stod op kl. 08. Temperaturen på dette tidspunkt er 22°, så der blev dækket op til morgenmad udenfor.

Efter morgenmaden pakkede vi sammen, og tog bussen til havnefronten (marinaen), hvorfra man kan tage en lille færge over til Disneys Magic Kingdom.

Vi lagde ud med en togtur rundt om hele Magic Kingdom, hvorefter vi valgte at hoppe af toget i Adventureland, hvor vi tog på jungle cruise, og var nede og besøge Captain Jack Sparrows gemakker på en lang sejltur gennem mange fantastisk godt lavede scenarier, som vi kendte fra alle filmene (Pirates of the Carribian).

Derefter steg vi på toget igen, og kørte til Fantasyland, hvor vi efter frokost var i Bumbokarrusel, og vi besøgte Peter Plys's hus - derudover kan "it's a small world" varmt anbefales, som en helt fabelagtig godt lavet rejse gennem mange lande med musik, figurer og bygninger til den helt store guldmedalje.

Efter en softice nåede vi lige nøjagtigt at se den kæmpe "Mickey Mouse" parade med gennem Main Street - et enormt show med dansere, disneyfigurer, flotte køretøjer og meget meget mere.

Kl. 15.30 var vi mættet med oplevelser for den dag, så vi satte snuden mod færgen for at komme tilbage til Fort Wilderness. Vi runder dog lige af med en hurtig visit inde ved 3 vaskeægte disneyprinsesser (Askepot, Belle og Rapunsel), som Katrine fik lov at hilse på, kramme og blive fotograferet ved - det var en stor oplevelse for vores lille pige.

Kl. 16.30 gik turen tilbage med båden, hvor vi i RV'en blot skiftede til badetøjet, for at stikke afsted mod poolen - bare for en kort bemærkning.

Lidt sénere tilbage for at starte grillen, hvorefter Christoffer og jeg gik på jagt efter et billede af egern og salamandere, der er overalt på campingspladsen.

Imorgen går turen til Animal Kingdom, og det glæder vi os meget til..

Sengetid kl. 22 for store og små.


 

Main Street Magic Kingdom

Peter Plys's hule

Disney Parade

Katrine møder Rapunzel

 

 

Sidst opdateret :

07. juni 2014 TEAM MAXIMUM : 
17:58:12 © JWJ 2001-05